Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

25/09/2022

Er det vold hvis min papfar tager fat i arm

Er det vold hvis min papfar tager fat i arm og jeg siger stop men han ikke stopper

Svar

Hej pige på 13 år,

Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har valgt at skrive ind til os, for det du oplever derhjemme er meget forkert, og det er der ikke nogen børn der skal opleve.

Du spørger, om det er vold hvis din papfar tager fat i din arm og ikke stopper, selvom du siger han skal stoppe. Man kan sige at der findes flere forskellige slags vold, men det din papfar gør er fysisk vold og det er vigtigt for mig at fortælle dig, at det er meget forkert og faktisk ulovligt. Det er dine forældres opgave at passe på dig og sørge for at du har det godt.

Jeg kommer til at tænke på om du har fortalt en anden voksen om det som foregår i dit hjem og hvis ikke - hvad tænker du så om, at snakke med en voksen om det? En voksen som du er tryg ved og som kan hjælpe dig med, at stoppe din papfar. Hvis du ikke har en voksen i tankerne, så er du altid velkommen til at kontakte os via chatten fra mandag til fredag 17-20 eller ringe på 44 45 20 90. Vi vil nemlig rigtig gerne hjælpe dig!

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden