Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

26/09/2022

Jeg er blevet rørt af en gammel ven på nogle forkerte steder

En af mine gammel venner rørte mig forkerte steder i flere år og måtte skifte skole. Har stadig trauma.

Svar

Mange tak for dit brev. Det er stærkt af dig at du deler din oplevelse med os. Du skriver, at du stadig er påvirket af, at en tidligere ven engang rørte dig på nogle ubehagelige steder. Hvis de her berøringer er sket uden at du var okay med det, så er der tale om et seksuelt overgreb. Sådan en oplevelse kan godt påvirke en længe og derfor kan det være godt at få talt med nogen om det. Har du snakket med andre om denne her oplevelse? Og hvis ikke kan du så komme i tanke om nogen du kunne være tryg ved at åbne op om det til? Det kunne fx være en af dine forældre eller en god lærer.

Jeg får også lyst til at høre hvor gammel din ven og du var imens de her forkerte berøringer skete?

Hvis du har brug for at få talt mere om, hvad du har oplevet og hvordan du har det, så er du meget velkommen til at skrive ind til os på chatten man-tors 17-20 eller ringe på 44452090.

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden