Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

02/10/2022

Jeg bliver slået af min kæreste med et bælte. Er det vold?

Jeg bliver slået af min kæreste med et bælte er det vold.
Tror bare det er for sjov, men nu har jeg fået mange blå mærker

Svar

Kære du

Tak for dit brev!

Du fortæller, at din kæreste slår dig med et bælte. Du tror det er for sjov, men nu har du fået mange blå mærker.

Ved sådanne handlinger er det vigtigt, at begge parter har sagt ja. I det sekund du ikke har lyst, skal din kæreste stoppe med at slå. Du fortæller, at du tror det er for sjov. Hvis du ikke kan lide det, kan det være en ide at fortælle ham det?

Det vigtigste er, at du mærker efter og siger fra hvis du ikke synes det er sjovt. Det er forkert hvis han ikke stopper efter du har sagt fra.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at skrive til vores chat man-fre kl. 17-20 eller ringe til os man-tor i samme tidsrum. Vi vil rigtig gerne snakke med dig, og du er 100% anonymt.

Mvh
Bryd Tavsheden