Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng/mand

17

Dato

16/04/2024

Min kæreste har det svært derhjemme, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!

Jeg har en kæreste som ik ved om hun skal sige noget til hendes kommune fordi hun ik har det godt der hjemme så ved ik hvad jeg skal gør

Svar

Hej,

Tak for dit brev!

Du fortæller, at din kæreste ikke har det godt derhjemme og overvejer at fortælle kommunen om det. Du fortæller ikke, hvorfor hun ikke har det godt og på hvilken måde det påvirker hende, men jeg kan godt forstå at det er en svært situation for dig at stå i som pårørende. I sidste ende er det op til din kæreste at henvende sig til kommunen. Det du kan gøre er at støtte hende i hendes beslutning. Det kan også være, at hun har brug for at fortælle det til en anden voksen, hun stoler på først. Det kan være en lærer eller et andet familiemedlem.

I forhold til dig som pårørende, ville det også være godt, hvis du kunne tale med nogle om det. Har du en god ven eller forælder, der kan du støtte dig i det? Vi ved at man også har brug for støtte som pårørende.

Hvis din kæreste er udsat for vold, har vi mulighed for at hjælpe hende med støtte og rådgivning - også i forhold til at kontakte kommunen. Vi kan også hjælpe dig som pårørende. Du er i hvert fald meget velkommen til at kontakte vores rådgivning. Vores telefon er åben mandag-torsdag mellem kl. 17-20 og vores chat er åben mandag-fredag i samme tidsrum.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mvh
Bryd Tavsheden