BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
21
28/04/2024
Til den følelsesmæssigt udmattede pige
Hej. Jeg skriver fordi jeg i et par år har været i forhold, som jeg ved ikke er sundt for mig. Jeg har været klar over, at der flere perioder i forholdet har været tale om psykisk vold overfor mig. Min kæreste er et meget manipulerende menneske, og vi har før i tiden skændtes voldsomt. Mange af disse oplevelser har sat sig i mig for evigt. Jeg har i den seneste tid tænkt tanker, tænkt, at jeg var et gladere menneske før jeg mødte ham. Tænkt, at det er længe siden at jeg har været glad sådan rigtigt. Og, tænkt, at jeg sommetider ville ønske jeg aldrig skulle se ham igen. Samtidigt med dette, elsker jeg ham så ufatteligt højt. Vi har delt mange sjove, kærlige stunder. Som jeg heller ikke vil være foruden. Han har tit sagt at vi skal have børn sammen, og giftes. Jeg har altid sagt ja. Inderst inde har jeg altid tænkt nej. Jeg er kommet til et sted nu hvor der skal ske noget. Men jeg er simpelthen så bange og forvirret. Jeg aner ikke hvordan jeg skal indlede samtalen, når jeg ved det ville komme som et chok for ham. Jeg er bange for hans reaktion, og endnu mere bange for hvilket efterfølgende forløb vi vil have. Hvad hvis han for eksempel ikke accepterer at jeg ikke vil mere? Hvad hvis han bliver så vred, at han kunne finde på noget forfærdeligt. Jeg er stivnet i mine tanker, og kan hverken sige til eller fra. Hvad skal jeg gøre..
Hilsen en følelsesmæssigt udmattet pige..
Kære du.
Hvor er det godt at du skriver ind, det lyder til at du står i en rigtig svær situation. Du skriver at du i gennem et par år har været i et usund forhold, som du gerne vil ud af.
Du skriver også at du længe ikke har været sådan rigtig glad, sådan har du ikke fortjent at livet skal være. Det lyder som en god ide at gøre op med hvordan du ønsker livet. Jeg synes det er sejt at du, har mod på at ville ændre noget så du kan blive glad igen.
Jeg kan også læse, at du er både bange og forvirret og det er meget almindeligt, når man som du både har oplevet alle de sjove og kærlige stunder og samtidig begynder at tænke på alle de perioder som har været mindre gode. Jeg vil anbefale dig at snakke med en du er tryg ved, så du kan lave en plan for hvordan du kan indlede samtalen, så du får fortalt ham hvordan du har det.
Det lyder også som om at du er bange for hans reaktion og det kan jeg godt forstå. Jeg kan forslå dig at mødes på et offentligt sted, hvor der er andre mennesker, f.eks. i en park, cafe. Du kan også aftale med en veninde eller familiemedlem at i mødes eller ringer sammen efter du har haft snakken.
Har du brug for at tale mere om det er du velkommen til enten at ringe her ind til bryd tavsheden, telefonen er åben mandag- torsdag mellem kl. 17-20 og chatten mandag til fredag samme tidsrum.
Jeg ønsker dig det bedste.
Hilsen fra Bryd Tavsheden