Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

28

Dato

20/05/2024

Parret slås.

Hej. Jeg skriver til jer for at få råd til min situation. Jeg har været kærester med denne fyr i lidt over et år. Han er som regel meget sød og kærlig overfor mig og vi har det som regel også godt sammen. Men hvis der er nogle ting i forholdet som jeg er utilfreds med ender det ofte i diskussion. Sidste gang dette skete endte vi med st slås, han var meget nedladende overfor mig og jeg endte med at skubbe til ham pga. min frustration. Dette resulterede i at han skubbede igen og greb fat i min arm hvorefter jeg forsøgte at sparke han væk. Han sparkede igen og slog på min krop, jeg gav ham en lussing og det hele blev værre. Jeg føler det var selvforskyldt, men kan se og mærke på min krop at han har slået meget hårdere end jeg gjorde og er nu nødt til st dække mig til for ikke andre skal kunne se de store blå mærker jeg har på arme og ben. Det er ikke første gang vi ender i slåskamp, men denne gang var den værste. Vi bor sammen og jeg er flyttet fra Sjælland til Jylland for at bo sammen med ham. Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, men jeg har heller ikke lyst til disse slåskampe. Jeg drømmer om at få børn, blive gift, købe et hus. Men fremtiden ser sort ud lige nu. Jeg håbede og ønskede at jeg ville få en fremtid med ham, men jeg bed snart ikke længere. Er jeg selv skyld i at han slår mig? Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Håber i kan hjælpe mig…

Svar

Kære pige på 28 år.
Tak for dit brev, som beskriver et meget voldsomt forhold.
Du beskriver hvordan du og din kæreste ved skænderier ender i slagsmål. Og du skriver på bagrund af et særligt voldsomt slagsmål.
Jeg finder din beskrivelse meget alvorlig og tænker at det er farligt for dig at I har disse slagsmål. Fordi som du skriver så er din kæreste stærkere end dig og i dit brev beskriver du også at han har reageret hårdere.
Du spørger også om du har et ansvar, og ja din del af ansvaret er jo hvordan du kommunikerer. Dit ansvar er jo også at du ikke skal slå eller sparke et andet menneske.

Jeg tænker at I har en usund kommunikation og måske et usundt forhold.
Jeg er bekymret over at der er overskredet nogle grænser, nemlig at have et voldsom slagsmål. Jeg tænker at når grænser overskrides kan man enten blive ramt på sin etik og erkende at det er helt galt og at adfærden skal ændres. Desværre er den negative side af grænsenedbrydning at det så er lettere at gentage handlingen.

Du skriver ikke noget om hvordan din kæreste har reageret efterfølgende. Han har vel set dine skader og vidst at han har påført dig dem. Er han blevet forskrækket, ked af det eller synes han at det er din skyld ??

Jeg tænker også at et samliv mellem jer og børn i jeres liv kan blive en stor udfordring. At have børn kan give mange drøftelser og udfordringer og hvis I reagerer på jeres uenigheder med at slås, så udsætter I jeres børn for meget stor skade. Der findes psykologiske undersøgelser der påviser at et barn der overvære vold i et hjem skades ligeså meget som hvis barnet selv blev udsat for vold.

Mit bedste råd til dig er at du og dine kæreste må påbegynde en snak om hvordan I ønsker at jeres liv skal være.

Og så vil jeg meget anbefale at I søger parterapi for at få hjælp og forhåbentlig ændre jeres usunde kommunikation.

Jeg tænker at du også kan få hjælp og rådgivning hos Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888

Bedste hilsner
Brevkassen.