BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
14
20/05/2024
Selvmordstanker
hey ved ikke om vi kan gøre noget med jeg har rigtig mange selvmordstanker
Kære du
Det lyder som om du har det rigtig skidt, og det er så godt, at du rækker ud efter hjælp. Selvmordstanker skal nemlig tages meget alvorligt. Dem må man ikke gå alene med. Man skal tale med nogen om tankerne, det kan være sine forældre, bedsteforældre, eller en lærer på skolen, man har tillid til.
Hvis det er svært at skulle sige det til nogen man kender, så vil jeg foreslå dig at ringe, skrive eller chatte med en rådgiver hos Livslinien. Her de klar til at lytte til dig og sammen med dig finde ud af, hvad du kan gøre, så selvmordstankerne ikke vokser og bliver så voldsomme, at du kan føle trang til at handle på dine selvmordstanker. Du kan finde kontaktoplysninger på Livslinien.dk
Når det er sagt, så vil jeg gerne igen sige til dig, at det er så godt, at du rækker ud efter hjælp, som du gør, når du kontakter Bryd Tavsheden. Her hos os er vi rigtig gode til at hjælpe, hvis man har været udsat for vold eller anden form for overgreb. Hvis det er tilfældet for dig, så er du også meget velkommen til at chatte med os eller ringe til os, så vi kan hjælpe dig.
Kan du passe på dig selv - og hurtigt få talt med nogen om dine tanker.
Mange hilsner
Bryd Tavsheden