BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
17
24/06/2024
Hvad jeg skal gøre, jeg braser snart sammen
Jeg prøver altid at være ærlig, omkring hvordan jeg har det men lige nu, har jeg det som om at jeg ikke ved hvordan jeg skal stoppe det pisse jeg nok er på vej ud i lige nu, jeg ved ikke hvor jeg skal starte og stoppe hen, jeg er så taknemmelig over at så dejlig mennesker i mit liv, men lige nu føles det som om at jeg ikke kan andet end at svigte dem gang på gang, jeg synes dsv ikke at jeg fortjener dem, de tjener meget beder end hvad jeg kan give dem 😢 jeg giver ikke andet end problemer, så hvis jeg ikke snart for bare lidt styre på hvad jeg synes om visse ting så er jeg dsv bange for at der går noget tid før i nok høre fra mig, så jeg ikke fuckere jer op undskyld men ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg braser snart sammen.
Kh Step
Kære Step.
Hvor er det godt at du skriver ind til os, det lyder til, at du står i en svær situation.
Det jeg læser i dit brev, er at du altid prøver at være ærlig, og at du har nogle dejlige mennesker i dit liv. Jeg læser også at, du føler nok er på vej ud i noget pis, som du ikke ved hvordan du skal stoppe.
Jeg ved ikke, hvad det er for noget pis, du oplever at du er på vej ud i, men du skal vide, at det er meget almindeligt at føle at man ikke er god nok og sommetider gøre ting som man fortryder.
Måske har du prøvet at tale med de dejlige mennesker du har i dit liv. Hvis ikke vil jeg opfordre dig til at være ærlig overfor dem og fortælle, hvordan det står til hos dig. At du er rigtig glad for dem og, at du lige nu ikke føler at du fortjener at de er i dit liv. At du er bange for at fucke deres liv op og, at du tumler med ”visse ting”, der gør at det snart braser sammen.
Hvis det er for svært og du ikke helt ved, hvordan du kan få sat ord på det du tumler med, er du velkommen til at skrive ind til vores chat. Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 17-20, og vi kan hjælpe dig med at folde din historie ud.
Her hos Bryd Tavsheden, er vi bedst til at hjælpe unge, der har vold inde på livet. Jeg ved ikke om det er tilfældet hos dig. Hvis det ikke er vold, men noget andet du kæmper, vil jeg opfordre dig til at kontakte Headspace, som er gode til at tale med unge om mange forskellige udfordringer.
De bedste tanker til dig
Bryd tavsheden