Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

31

Dato

25/07/2024

Siden jeg gik fra min ekskæreste, har han kørt psykisk på mig

Hej
Har en ekskæreste som jeg er gået fra. Siden jeg gik fra ham har han kørt psysisk på mig. Og jeg har prøve at få
ham til at stoppe men han ville ikke. Han har bare rykke min hund over i hans navn uden og sige noget til mig. Vi hadet snakke om han skulle bevise at han kunne tag sige af hende før han skulle ha hende. Men det kan han desværre ikke når hund er stresse i has hjem og hjem er klam. Plus han kan ikke finde ud af og klippe knuder af hindes pels. Eller klippe negle på hende.
Vi snakke om skulle vær venner. Men efter han køre på mig da jeg skulle passe min hund. Sag jeg stop og ikke ville ha noget med ham og gør mere også ud lukke jeg har for min Facebook og der blive han pisse sur og siger jeg skal give ham hund og gå i fertilitetsbehandling samme med ham. Men jeg ville ikke ha noget baren med en Manipulerende mand. Også skal jeg også forblive venner med ham. Men jeg ville slet ikke han noget at gør med den mad længer. Da han komme og hent hund sag jeg lige op i han hoved magter dig ikke mere. Og han ville kunne ha hund fordi han håber på jeg kommer tilbage. Eller kommer og besøger ham. Ville bare så geren ha den man forstår man ikke kan tvinge nogen til noget man ikke ville og så skal han forstår at vis man siger fra og stop. Så skal man lade person vær i fred. Hvorfor kan han ikke forstår det. Jeg bor et andet sted og ved at få mig et live her. Så skal han ikke blive ved med at presse mig til noget jeg ikke vil. Han skal jo bare Acceptere. At jeg ikke er der mere og bare ikke ville ham mere og prøve at komme hvider selv.
Hvad gør jeg. Andet inde jeg har Blokeret ham alle vejen og snakke ikke med dem som snakke med ham selv om min bedsteveninde har prøve blande sige lidt. Fordi har har ringe til hende i afmagt.

Svar

Kære du

Tak for at du skriver til os.

Din historie fortæller om et forhold, hvor du har været psykisk belastet og nu hvor du har fundet styrken til at afslutte forholdet, så forsøger din ekskæreste at fastholde dig. Jeg kan høre på din fortælling, at du godt kan se, hvad han har gang i. Og du gør mange ting for at fjerne ham fra dit liv. Det er altså megasejt.

Du skal først og fremmest vide at din oplevelse, også er det mange andre oplever, når de går fra et psykisk belastende forhold. Og vi ved, at det at gå fra ham, har krævet mod og styrke fra din side.

Du gør alle de rigtige ting, ift. at blokere ham og nægte at tale med fælles venner. Derudover så hæfter jeg mig ved, at du skriver at du ville ønske han kunne forstå og ville acceptere, at du ikke vil ham. Det får mig til at tænke på om du stadig taler med ham og går i dialog med ham om de ting han vil have, som fx hunden og fertilitetsbehandling. Det er min erfaring at det ikke nytter at tale med ham, og at du må opgive håbet om at han vil komme til at forstå eller acceptere dit valg.

Du skriver ikke om du taler med nogen om, hvordan det var at være i forholdet og hvordan du lige nu kæmper for at blive fri. Hvis du ikke gør, så vil jeg anbefale dig at gøre det. Og du skal være opmærksom på, hvordan du har det. Om du fx bliver mere usikker på dig selv end du plejer, om du isolerer dig og om du oplever at være angst i bestemte situationer. Hvis du oplever, at du får det dårligt i hverdagen, så vil jeg anbefale dig at tale med egen læge og få en henvisning til fx en psykolog.

Jeg håber du holder fast i at du vil have ham ud af dit liv - jeg hepper i hvert fald på dig.

De bedste hilsner
Lotte
Bryd Tavsheden