BREVKASSEN

Dreng/mand

17

08/08/2024

Jeg ville ønske tingene var anderledes

Mit navn er Emil. For at være ærlig er jeg ikke sikker på, hvor jeg skal begynde, men lad os starte fra begyndelsen.

Jeg vokser op i et hjem, der ikke ligefrem er det bedste sted at være. Min mor er narkoman, og min far er aldrig rigtig til stede. Og min papfar... jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde med ham. Han er den slags mand, der skulle passe på mig, men i stedet gør han mit liv til et helvede. Han er voldelig. Han slår mig, når han er fuld, og nogle gange bare fordi han kan. Jeg husker, hvordan jeg ofte prøver at gemme mig, men der er ingen steder at løbe hen. Vores hjem føles som et fængsel, og jeg er fanget sammen med en mand, der ikke tøver med at bruge sin magt over mig. Min mor er der, men hun er så optaget af sine egne problemer, sine egne stoffer, at hun ikke rigtig kan beskytte mig.

Jeg har lært, at jeg ikke kan stole på nogen. Ikke voksne, i hvert fald. Min papfar har lært mig, at verden er et sted, hvor man er nødt til at kæmpe for at overleve, og hvor dem, der skulle elske dig, i stedet kan være dem, der ødelægger dig. Jeg føler mig så alene. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme væk fra ham, og jeg har løbet væk hjemmefra flere gange. Men hvor skal jeg gå hen? Jeg har ingen steder, hvor jeg føler mig tryg.

Det forhold har sat sine spor i mig. Jeg er begyndt at tro, at jeg ikke er noget værd, at jeg ikke fortjener bedre. Det påvirker, hvordan jeg ser mig selv og andre. Jeg bliver mere og mere destruktiv, drikker for meget, tager stoffer – alt sammen for at glemme den smerte, han påfører mig.

Da jeg så starter i 7 klasse, begynder det hele at blive værre. Jeg møder nogle venner, som jeg tror er seje – en der hedder Oliver og nogle andre fyre. I starten følte jeg mig vigtig, som om jeg endelig høret til et sted. Men sandheden er, at jeg bare bliver trukket ind i noget, jeg slet ikke er klar til. Oliver er en manipulator, og jeg bliver hurtigt fanget i hans mørke verden.

Det værste, jeg nogensinde har gjort, er at være med til at udbrede et billede af en pige, Sofia, fra min klasse. Jeg viste, det var forkert, men jeg var bange for at stå op imod Oliver. Det er, som om jeg bare fulgte med strømmen, selvom jeg dybt inde viste, at det vi gjorde, var forfærdeligt.

Efter alt det med Sofia... det forsvinder aldrig fra mit sind. Skylden. Skammen. Jeg prøver at drukne det hele i alkohol og stoffer, men intet hjælper. Jeg blev hjemløs i en periode, og jeg gør ting, jeg aldrig tror, jeg ville gøre, bare for at overleve. Jeg føler mig som en fiasko, som om jeg ikke fortjener noget godt i livet.

Men til sidst... er det som om at alle de dårlige valg, jeg har truffet, alle de mennesker, jeg har såret – det kommer alt sammen tilbage og rammer mig som en mur. Jeg ønsker så meget at være stærk for dem, der bekymrer sig om mig, men jeg er træt. Træt af at kæmpe, træt af at leve med den smerte, jeg har skabt for mig selv og andre.

Jeg ville ønske, at tingene var anderledes. Jeg ville ønske, jeg kunne gå tilbage og ændre de valg, jeg har taget, men det kan jeg ikke. Jeg er bare Emil, en dreng, der gør mange fejl, og som kun forsøger at gøre det rigtige. Men det kan jeg ikke. Jeg kan stadig ikke engang, komme væk fra min mor og papfar.

Kære Emil

Tusind tak for dit brev. Beklager at du har måtte vente på et svar, men jeg kan se du virkelig har brugt tid og gjort dig umage med dit brev. Jeg ville være sikker på, at jeg havde tid nok til at give dig et ordentligt svar.

Sikken en ærlig og smertefuld fortælling du har. Din opvækst, ja hele dit liv, har været præget af utryghed og vold. Det lyder som om det har været, og stadig er, helt utrolig hårdt at være dig.

Du fortæller, at du stadig udsættes for vold, og du ingen steder har, hvor du kan hente støtte og tryghed. Dit hjem er stadig utrygt, og ingen af dine forældre, formår at give dig den omsorg og støtte, som et hvert barn og ung har både brug for og krav på.

Du skriver du er begyndt at tro, at du ikke er noget værd og du ikke fortjener bedre. Disse følelser kan forstærkes, når du samtidig oplever at du opfører dig på en måde du ikke bryder dig om, overfor andre. Feks. din historie om Sofia. Jeg kan fortælle dig, at for mig er du meget værd, Emil.

Når man er vokset op uden den nødvendige kærlighed og støtte, og ovenikøbet med vold og misbrug i familien, vil man helt naturligt have svært ved at passe på sig selv og skabe mening og retning i livet. Du er et resultat af din opvækst og dine omgivelser, og med de betingelser du har haft, er der ikke noget at sige til at du begår fejl.

Jeg læser dog også mange gode ting om dig, i det du beskriver, Emil. Du er meget god tid at beskrive dine følelser og dit liv. Du har rigtige gode værdier, og ved når du har gjort noget forkert. Din dårlige samvittighed over din opførsel overfor Sofia, er et rigtig godt tegn. Det vidner om, at du helt styr på, hvordan du ikke vil være, og hvilket menneske du gerne vil være. Du har bare ikke indtil videre, haft betingelserne til, at udvikle dig stabilt, trygt og roligt. Det er ikke din skyld.

Jeg læser at du gerne vil noget andet. Du vil gerne have et andet liv, du ved bare ikke hvor du skal starte. Det forstår jeg godt. Med den opvækst du har haft, sker forbedringer kun i små skridt. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at skabe forandringerne alene. På trods af dine dårlige oplevelser og din mistro til voksne, bliver du nødt til at turde række ud og bede om hjælp.

Du skriver du er 17 år. Indtil du fylder 18 år, så har din kommune pligt til at hjælpe dig, når du lever som du gør. De vil kunne hjælpe dig med at komme væk, som jeg læser du gerne vil. Måske kan du få en lille ungdomsbolig, hvor der kommer personale og støtte dig engang imellem. Hvis du snart fylder 18 år, er det lidt nogle andre muligheder der er, men du vil stadig kunne få hjælp og vejledning i den kommune du bor i. Der er hjælp til dig derude, Emil.

Her på Bryd Tavsheden tilbyder vi også et samtaleforløb. Enten ved at møde op i København, eller ved at have samtalerne med en rådgiver over Teams. Jeg synes du skal overveje om det kunne være noget for dig, så kan vi støtte dig i at komme videre i dit liv. Hvis du tænker det kunne være noget, så ring på 44452091, mandag til fredag mellem 9-15. Hvis det føles som et for stort skridt, så kan du også skrive i vores chat mandag til fredag, mellem 17-20. Så vil vi forsøge at hjælpe og støtte dig så godt som muligt.

Jeg læser så mange ressourcer, så meget indsigt i dig selv og så mange gode værdier i dit brev, Emil. Jeg er sikker på, at du, med den rette hjælp og støtte, kan få dig et godt liv på sigt. Jeg håber mit brev er en lille hjælp til dig og sender dig mine varmeste tanker.

Mange tanker fra
Jesper/Bryd Tavsheden