Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

16

Dato

30/11/2024

En meget utryg storesøster

Hej…

Jeg er en pige på 16 år med en lillesøster på 14, sidste år var vi mig og hende og min mor på krisecenter fordi min far havde ydet psykisk vold. Vi flyttede ud fra krisecentret og sammen. Min mor begyndte at blive sur og ked på os derudover fandt min mor en af min fars tidligere venner som kæreste. Vi har aldrig kunnet lide ham og det har min mor ikke kunnet, men nu er de kærester. Jo mere tid hun brugte med ham, jo mere sur og irriterende blev hun også så meget at mig og min søster følte os utrygge ved hende men også ham og når min mor forlod os i flere timer nogle 8 timer på en dag flere gange om ugen. Derfor tog vi hjem til vores bedsteforældre den 3 november, men de tabte retten mod min mor og derfor er vi blevet sendt hjem til hende. Men hun har ikke ændret sig faktisk kun blevet værre så meget at min søster sover med hendes bat i frygt for at min mor slår eller kommer og det samme med hendes kæreste som vi også er bange for vil lytte ind efter jul. Min søster fortalte at min mors kæreste kom en dag hvor jeg var til fest, min mor ville vise ham noget min søster lavede oven på og min søster stod ved siden af ham hvor han lagde en hånd på hendes hofte meget tæt på røven. Min søster fortæller mig at hun er bange for at blive overrasket af ham og det kan jeg kun give hende ret i fordi jeg har sammen frygt. Vi har sagt det til vores mor men hun lytter ikke på hvad vi siger til hun bliver sur og irriterende og har en adfærd og stemmeleje som gør at vi ved hun er sur og irriterende hvilket også gør vi er bange for hende. Kommunen og andre personer lytter ikke til hvad mig og min søster har at sige. Min søster har angst som min mor kan fremprovokere og udnytter ved at stille en masse spørgsmål for eksempel om min søster er bange for hende. Derfor går min søster heller ikke i skole men bliver hjemmeundervist og jeg er bange for at efterlade min søster når jeg skal i skole
Hilsen en meget utrygt pige med en søster

Svar

Kære pige på 16 år.
Tak for dit brev. Først og fremmest, så kan jeg godt forstå, at du er bekymret, både på din søsters og dine egne vegne. Det lyder som I er kommet fra en utryg og ubehagelig situation til en anden, der er lige så hård.
Du fortæller, at du oplever at være utryg ved din mor og hendes nye kæreste, da der har været flere episoder, hvor de har reageret voldsomt eller ubehageligt over for dig og din søster, og at det ikke hjælper at tale med dem om det. Det er rigtig flot at du har forsøgt at gøre dem opmærksom på problemet og tage dialogen med dem og det er stærkt, at du bliver ved med at forsøge at forbedre jeres situation – bliv ved med det, det skal nok lykkes!

Jeg er ked af, at du ikke føler, at hverken kommunen eller andre personer lytter til hvad I har at sige. Selvom du ikke føler det, så vil jeg understrege over for dig og din søster, at I ikke er alene, og at der er voksne, der tager jer seriøst.

Jeg vil rådgive dig at få lavet en god og grundig underretning til kommunen. Det er vigtigt, at du skriver alle de ting, som du også har skrevet her – det skal kommunen reagere på for det er vold I er udsat for!
Du skriver, at din mor fremprovokerer og udnytter din søsters angst, ved at spørge om hun er bange for hende. Det er psykisk vold. Det er yderligere også et svigt, at jeres mor ikke lytter til jer og passer på jer. Det er hendes ansvar, at sørge for jeres trivsel.

Du skriver at din mors kæreste overskrider din søsters fysiske grænser med berøring tæt på røven. Al berøring uden samtykke er krænkende og seksuel vold. Jeg kan godt forstå det gør jer utrygge og bange for, hvad der ellers evt. kan ske.

Du skriver at dine bedsteforældre tabte kampen mod din mor. Måske du kan bede dem hjælpe dig med at skrive en underretning, hvis du har et godt og tillidsforhold til dem? Det kan også være du har en lærer du kan tale med eller en venindes forældre måske?

Du er også meget velkommen til at skrive ind til os her i Bryd Tavsheden, hvis du har brug for at tale lidt mere om jeres hverdag og muligheder – Vi vil rigtig gerne hjælpe og lytte til dig/jer. Vi sidder klar til at chatte tirsdag – torsdag 17-20: https://brydtavsheden.dk/ . Du kan også ringe til os i samme tidsrum på 44 45 20 90.
Jeg håber, at du kan bruge det jeg har skrevet til noget, og ellers må du altid skrive igen.

Mvh Bryd Tavsheden