BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
18
02/12/2024
Jeg er bekymret for om jeg viderefører mine forældres adfærd i mine forhold
Er det normalt ikke at vide, om man er psykisk voldelig, eller om man bare sætter grænser?
Jeg er vokset op i et psykisk og fysisk voldelig hjem.
Jeg har inden for de sidste par år, været meget opmærksom på, ikke at reagere med de samme mønstre, som mine forældre.
Jeg er dog nået til et punkt, hvor jeg ikke ved hvad der er sundt og hvad der er gamle mønstre.
Jeg er bl.a vokset op med en mor, der “frivilligt” overarbejde sig selv og derefter skyldte skylden på alle andre og en far, der hver gang han fik et nej, ville bruge skyld, til at få sin vilje.
Mit første “forhold” jeg havde med en anden, var meget drevet på, at vi havde lignende barndomme.
For mig, gjorde min barndom dog, at jeg nu har svært ved at lade folk komme tæt på, hvor at det for hende gjorde, at hun hele tiden tvivlede, om hun var elsket.
Det skabte en underlig dynamik, med hende der hele tiden skulle have min opmærksomhed og med mig, som træk mig mere og mere, jo tættere jeg følte hun kom.
Jeg var deprimeret gennem hele forholdet, men blev til sidst så deprimeret at jeg ikke kunne tænke på andre end mig selv og valgte derfor, at ende forholdet.
Uden at overkomplicere det hele, så tvivler jeg nu, om det endte med en følelse af fra hende, at jeg havde nedgjort og afvist hendes følelser gennem hele forholdet.
Jeg ved fra mig selv af, at jeg følte mig utroligt klemt og fanget i forholdet og ved godt nu, at jeg ikke var klar til det.
Jeg følte konstant, at jeg var nød til at overskride mine egne grænser, for at vise hende, at jeg elskede hende og er bange for, at jeg ubevidst reagerede med at afvise hendes følelser, selvom jeg ikke husker at gøre det.
I mit hoved, der er det bare også sådan det virker for mine forældre. Bare fordi det ikke var meningen at de ville være nedgørende og afvisende, betyder det jo ikke, at de ikke var det?
Jeg ved godt, at det ikke er meget du ved om forholdet, men tror du, at det var muligt, at jeg var psykisk voldelig overfor hende?
Kære unge kvinde på 18 år.
Mange tak for dit brev. Du skriver, at du i din barndom har været udsat for både psykisk og fysisk vold. Det er jeg ked af at høre. Ingen fortjener at vokse op i et hjem med vold. Dine forældre har ansvaret for dig og det er forkert det de har udsat dig for.
Jeg kan desuden forstå på dig, at du er meget opmærksom på, at du ikke selv vil videreføre denne adfærd – det er meget stærkt af dig! Det at du allerede nu er så opmærksom på dette ifht. hvad du føler, tænker og ikke mindst hvordan du handler, bør du virkelig anerkende dig selv for og med dette er risikoen for at gentage de mønstre du har set i din barndom imellem dine forældre også betydeligt mindre.
Alt det som din kæreste selv havde med sig ind i forholdet og den påvirkning dette har haft på den måde hun har mødt dig på, kan du ikke tage ansvar for. Det eneste du kan tage ansvaret for, er det du siger, tænker, føler og gør… og jeg kan læse, at du er bekymret for at din kæreste har følt sig nedgjort og afvist – men om det rent faktisk er den adfærd du har haft, eller mere er en bekymring der bunder i din angst for at gentage din historie, kan jeg ikke umiddelbart læse ud af det du skriver.
Hvis du har sagt ting til hende som var nedgørende for at skubbe hende væk, virker det på mig som om, at du er klar over, at dette kan være et produkt af, at det er noget du selv har oplevet i din barndom – men samtidig også, at det ikke er adfærd du ønsker hos dig selv. Det er rigtigt flot af dig, at du er bevidst om dette og at du gerne vil reagere på andre måder end det du har oplevet i din barndom.
Når du ved dette, så vil du også i et kommende forhold være mere opmærksom på din adfærd, hvis du bliver presset, deprimeret eller utilfreds - altså kunne tage ansvar for dine egne følelser, uden at lade dette gå ud over din partner. Der er ingen forhold, hvor man aldrig har dårlige dage, men bare ved, at du er opmærksom på, at der er visse adfærdsmønstre der ikke er okay, og som du ikke ønsker at følge, er du rigtig godt på vej.
Hvis du ønsker at fortælle lidt mere om din situation eller hvis du har brug for flere råd til hvad du kan gøre, så vil vi altid gerne lytte til dig og skrive med dig. Du kan livechatte med os tirsdag-torsdag 17-20 her: https://brydtavsheden.dk/ eller ringe til os i samme tidsrum på 44 45 20 90.
De bedste hilsner, Bryd Tavsheden.