Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

17

Dato

08/12/2024

En normal reaktion, eller grundet tidligere vold?

En normal reaktion, eller grundet tidligere vold?

For nogle uger siden, stod jeg i køkkenet med min mor.
Jeg stod og vaskede noget af, imens hun gik og snakkede til mig.
Hun slog mig i skuldren, ikke ondsindet, eller fordi hun var sur, men for at demonstrere noget (kan ikke rigtigt huske den specifikke årsag).

Den første gang, tog det mig lidt før jeg registrerede, hvad der skete. Hun gjorde det igen lidt efter og der gik det op for hende, at hun slog ret hårdt.
Hun undskyldte og stillede et sprøgsmål, som jeg ikke kan huske hvad var.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige og første gang tog jeg mig selv i, ikke at lade mig selv reagere, fordi at jeg var bange for, at det ville skabe en negativ stemning.

Det gjorde godt nok ret ondt og følte ikke at jeg kunne sige andet end “Det er okay” og “Så slemt var det heller ikke”.
Jeg tvivlede også lidt efter anden gang, om det ubevidst var min mors måde, at lukke vrede ud på mig - selvom en del af mig ikke tror, at hun kunne finde på at gøre sådan noget fysisk.

Jeg ved ikke om det var en “normal” reaktion, for bare ikke at ville gøre for meget ud af det, eller om det muligvis var grundet af, at der tidligere har været fysisk vold i min familie - også selvom det ikke stadig er der?

Svar

kære dig.

Først og fremmest - hold da op hvor er det sejt at du skriver ind. det lyder faktisk som m du selv har rigtig godt fat i, og forstå dine egne følelser og reaktioner! det er altså sejt!

Som det lyder for mig, så blev du ramt af en reaktion og gik måske lidt i chock? som du siger tror du ikke din mor ville gøre det med vilje, og som det lyder, så tror jeg det heller ikke. Men kan selvfølgelig ikke bide mig sikker. For mig lyder det som om at din mor ville demonstrere noget, og fordi du måske gik i chock, så gjorde hun det igen. Har du tænkt på at snakke med nogen om den tidligere fysiske vold som der har været i din familie? det kan måske være med til at forbygge dine traume reaktioner fremover. Vold er aldrig okay, og det er simpelthen så vigtigt at få snakket om det, med nogen. Igen - mega sejt at du skriver ind! du lyder som en meget sej og fornuftig ung pige, men nogle skarpe intuitioner.

Du skal altid være velkommen til at skrive på chatten eller ringe til os på 4445 2090 man-tors 17-20

kærlige julehilsner fra Josephine aurora