BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
BREVKASSEN
VI SVARER HURTIGST MULIGT
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?
SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM
Pige/kvinde
19
Dato
09/12/2024
hvis det hele er “okay” nu?
Hvor slemt kan det have været, hvis det hele er “okay” nu?
Jeg voksede op med vold, både fysisk og psysisk, stort set fra da jeg blev født. Jeg husker kun få episoder, men jeg fik tit blå mærker og frygtede til tider, at min far ville brække min arm, eller nogle gange, at han ville tage mit liv.
Jeg kan stort set ikke huske noget fra min barndom - udover de dårlige minder, men hvis det stoppede stort set fra den ene dag til den anden, hvor slemt kan det så have været? Overreagere jeg nu og er det normalt, at have et okay forhold til sine forældre, efter en ret voldelig barndom?
Jeg ville ikke sige, at vores forhold er perfekt, men den fysiske vold er ikke længere til stede og min “bevidsthed” er kommet tilbage - jeg føler ikke, at jeg går i en tåge og kan faktisk mærke mig selv.
Jeg føler lidt, at hvis mine forældre faktisk var ligeså voldelige som jeg husker, så ville det ikke bare stoppe uden hjælp - medmindre at det var mig der var problemet?
Er det underligt at en del af mig ville ønske, at der stadig var fysisk vold, bare for at validere mine følelser omkring det hele?
Jeg håber det her giver mening.
Svar
Hej med dig, og tak for dit fine brev.
De følelser som du beskriver er helt normale!
Det er vigtigt at du, og dine følelser bliver taget hånd om.
Det er meget traumatiske oplevelser, som du har været udsat for, og med dem kommer meget store og komplekse følelser. De følelser skal tages hånd om. Har du nogen i dit netværk som du stoler på, og kan/har lyst til at dele dine oplevelser, og følelser med?
Mit råd herfra er i hvert fald at du skal få snakket med nogen om det, det er meget vigtigt får ikke at komme ind i "tågen" igen, som du selv skriver. Jeg syntes det er positivt at volden er ophørt, samt at du kan mærke dig selv. Det at du kan mærke dig selv er en meget stærk følelse. Det er mega sejt at du kan det! det vidner om styrke hos dig.
Det er også vigtigt for mig at sige at du, som barn, aldrig kan være problemet, og vold er aldrig okay. Den følelse som du beskriver, med at ville ønske volden igen, tænker jeg er en helt normal følelse, fordi du ønsker en forklaring, og ikke mindst en opklaring! Også derfor jeg vil anbefale at du snakker med nogen der hjælpe dig med dette. Uanset hvad er der ingen der kan tage dine følelser fra dig. Du har ret til at føle præcis som du gør.
Du lyder som en meget sej pige, med en stor forståelse for hvad du har været udsat for.
Dit brev giver bare så meget mening. Vi hos Bryd Tavsheden sidder altid klar på chatten og telefonen mellem 17-20, man - tors, hvis du har brug for at chatte eller snakke med os!
kender du mon til vores samtaleforløb? Der kan vi hjælpe dig til at reflektere og forstå nogle af de ting der er sket og forsat sker for dig.
Varme hilsner fra Josephine Aurora