BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Dreng/mand
14
20/05/2025
Jeg føler mig udnyttet af mine forældre
Hej jeg hedder Tyler og jeg føler at mine forældre de nytter mig ved at lade mig gøre alle tjenser i huset men når så jeg vil prøve at får eller gøre noget sjovt må jeg det næste. Aldrig
Kære dig
Tak for at du skriver ind til os.
Du fortæller at du oplever at du skal gøre en masse pligter derhjemme og sjældent får lov at gøre noget sjovt, som du gerne vil.
Jeg kan godt forstå det går dig på, at du ikke får lov til de ting du gerne vil og jeg tænker at du skriver herind, fordi du ønsker at det skal være anderledes. Du fortæller ikke om du allerede har gjort noget for at ændre på din situation, så måske du allerede har prøvet noget af det jeg kommer til at foreslå dig.
Det første der er oplagt, er at tale med dine forældre, enten dem begge eller en af dem. Hvis det ikke er en mulighed, så vil jeg foreslå dig at tale med en anden voksen du har tillid til. Det vil kunne hjælpe dig med hvordan du kan ændre på din situation.
Du kan også vælge at skrive til en rådgivning. Der findes forskellige muligheder for unge, der som dig har det svært derhjemme. Det kunne fx være Headspace – www.headspace.dk
Her i Bryd Tavsheden er vi specialiseret i at tale med unge som er udsat for vold (fysisk og psykisk), i hjemmet eller i en kæresterelation. Jeg kan ikke se ud af dit brev om du er udsat for vold. Men er du det, eller er du i tvivl om du er, så er du velkommen til at skrive til vores rådgivning. Vi har åbent tirsdag-torsdag kl. 17-20
De bedste hilsner
Bryd Tavsheden