Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

20

Dato

22/05/2025

Jeg er datter af en psykisk og fysisk voldelig far

Hej, jeg har for 1-2 uger siden skrevet ind til BørneTelefonen, hvor jeg har kunne fornemme, at min besked har haft nogle uklarheder og nok pga min desperation.
Jeg er datter af en psykisk og fysisk voldelig far og datter af en kærlig og omsorgsfuld mor samt storesøster til min søster på 17 år.
Min mor, min søster og jeg har været udsat for fysisk og psykisk vold fra min far gennem mange år. Den fysiske vold var mere fyldestgørende i min søster og jegs tidlige år fra 5-14 år begge 2 (vi har 3 år i mellem os).
Der har været mange slag og skrål mod os, f.eks. blev jeg kastet ned i en træ-skoreol, som flækkede midt over, fordi jeg kom for sent hjem da jeg var 9-10 år. Jeg havde blå mærker på baglårene plus ondt i ryggen, da skoreolen var opad væggen, og derfor banket ind i væggen i kastet. Min mor kom og trøstede mig, og min far sagde aldrig undskyld.
Min søster, da hun var 6-7 år fik et slag i baghovedet af ham ved spisebordet, og nok fordi hun spildte et glas vand eller grinte ved bordet, det kunne han ikke lide. Min mor kom til undsætning hver gang, men var hun ikke på hans side, ville der ske ting ved hende også.
Jeg kunne altid høre dem skændes hele min barndom. Råb og skrig hele tiden. De blev skilt i 2019, da min mor gik fra ham efter at være på krisecenter også. Hun havde derudover fundet en anden. Min far var sur og ked af det, men fortsatte med at være den han var, bare vred. Min søster og jeg troede dog i et par måneder, at han var blevet bedre og havde lært af, at min mor var gået, men alt fortsatte. En aften var han gået helt amok på min søster, hun var 11, hvor jeg gik væk, for jeg kunne ikke bære det. Han slog hende og kastede hende ind på værelset, hvor hun simpelthen bare skreg om hjælp, mens han råbte og slog hende. Så troede man et øjeblik, at hele seancen var stoppet, men han var ikke færdig. Han trampede ind til hende igen og fortsatte, og hun skreg. Jeg gik ind til min grædefærdige søster, og prøvede at trøste hende.
I de her år, hvor de var skilt, og jeg var 13-14 år følte jeg, at jeg efterhånden havde styr på hans mønstre og vidste hvornår han kunne eksplodere, så jeg levede meget forsigtigt. Jeg var mest sammen med ham i disse år, da jeg ikke brød mig meget om min mors nye kæreste, for han sad og nedgjorde hende også, men var ikke voldelig. Jeg var også en der ikke var så god til nye ting dengang og min mor med en ny kæreste, var jeg ikke glad for, så jeg valgte at blive ved min far, som jeg var vant til og kendte, selvom jeg ikke var tryg. Jeg tog også nogle kampe med ham de år, men som altid har man aldrig kunne trænge igennem eller få ham til at indse, hvad han gjorde engang var ikke okay.
Min far og mor fandt sammen igen i 2021, hvor der havde været en længere periode af at min far havde tigget om at få hende tilbage igen, og prøvet at bevise nogle ting, der desværre fik os alle på krogen. En dag havde han forsøgt at se om vores hund kunne være i cykelkurven på min cykel, men hun sprang ud af den og gik ind i hans lejlighed igen. Derefter valgte han at LOSSE vores hund ind i en hård vasketøjskurv, hvor hun skreg så højt. Min søster og min mor kom efterfølgende fra min mors hus (min søster valgte at bo hos min mor, fordi min far var voldelig), og jeg prøvede, at fortælle dem i kodesprog, hvad der lige var sket.
De finder så sammen og der finder min mor hurtigt ud af, efter de er flyttet i hus sammen, at min far er den samme voldelige far som før, men mest psykisk.
Jeg har så meget at fortælle og vil ud med, men der er så meget.
Jeg er træt af ikke at blive hørt af ham i 15 år, nu skal det være slut for os alle. Min mor er så nedkørt af at have været sammen med ham, og hun er ved at miste sig selv. Hun er dog ved at kontakte krisecentret igen for vejledning og planlægger at skulle fra ham igen. Jeg hepper mega meget på hende, for jeg kan se det slider på hende.
Vi håber at kunne tage den med professionel rådgivning, da han meget nemt med penge kan finde på at snyde med fordelingen af dem for f.eks. hus og andre ting. Det er uhyggeligt, at han kan gå op i penge for det meste frem for sine børn og familie. Jeg er bare ude efter at blive hørt og lyttet til for min mor, min søster og jeg, så vi kan leve i fred.

Svar

Kære dig

Mange tak for dit brev. Det du beskriver i brevet, lyder som en rigtig hård og voldsom opvækst, der har været præget meget af din fars psykiske og fysiske vold mod dig, din søster og din mor – og at dette har stået på i mange år. At leve så mange år med vold fra en forælder – som egentlig er til for at passe på dig og sikre sig, at du har det godt - kan give mange ar på sjælen, og alle de følelser du beskriver i brevet, er helt naturlige, efter alt hvad du er blevet udsat for, og hvad du har været vidne til at din søster og mor er blevet udsat for.
Du fortæller at din for og mor er sammen igen og at I alle fortsat er voldsudsatte. Det bekymrer mig meget og jeg kan godt forstå at du er optaget af at få jer alle tre væk fra din far. Det vil også være mit råd til dig, at I kommer væk og i sikkerhed for volden.

Når I er kommet i sikkerhed for volden, kan I begynde processen med at hele følelsesmæssigt – at komme jer psykisk. Det kan tage tid og de fleste har brug for hjælp til at finde ind til sig selv igen og lære at leve med de konsekvenser det har at have været udsat for psykisk og fysisk vold i så lang tid.
Ud fra det du skriver, om at du ønsker at blive hørt, tænker jeg på, om du har overvejet at søge lidt mere målrettet hjælp til dig selv? Måske en psykolog eller en psykoterapeut, der kan hjælpe dig med at bearbejde din opvækst, og den vold som din far har udsat dig for.

Du er også altid velkommen til at skrive ind til os på chatten tirsdag-torsdag 17-20. Jeg håber at du, din søster og din mor bliver ved med at holde sammen, og kræve den hjælp I har fortjent. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mvh Bryd Tavsheden