Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng/mand

19

Dato

08/10/2025

Jeg ville så gerne ku forklare hende hvorfor jeg gjorde og var som jeg var

Jeg har en ex og hun slog op med mig og det var hårdt jeg havde det svært med mig selv jeg troede ik jeg var god nok til hende og jeg løj meget men jeg har kigget ind af og det har taget et år nu der var et tidspunkt jeg tænkte at jeg må skrive og forklare hende hvorfor jeg var sådan som jeg var da jeg nu også selv havde fundet ud af det jeg havde dsv ik mulighed da hun havde blokeret. Men her for et par dage siden ku jeg se hun havde like mig på instagram og jeg blev glad over det og meget ked af det jeg ku jo ik skrive eller gøre noget og jeg er så nu begyndt at tænke på hende igen! Jeg ville så gerne ku forklare hende hvorfor jeg gjorde og var so jeg var da jeg synes hun skal vide det.. men er det mærkeligt/ underligt eller ville hun bare tænke ko nu bare videre man

Svar

Kære du

Mange tak for at skrive ind til os. Jeg vil starte med at anerkende den rejse du har været igennem det sidste år, hvor du har kigget ind ad og undersøgt dine handlinger og mønstre. Det kræver noget selvindsigt og en vilje til at blive en bedre version af sig selv. Så det er super godt gået og enormt vigtigt for at man ikke laver de samme fejl i fremtiden. Jeg kan sagtens forstå at det vækker mange følelser i dig, når hun liker på Instagram. Så kan du både føle at hun gerne vil i kontakt med dig, men at du selv gerne vil fortælle hende alle de ting, som du ikke fik muligheden pga. blokeringen. Jeg synes faktisk det er svært at fortælle dig, at du enten skrive til hende eller lade være. Fordi jeg tænker at hun har blokeret dig, fordi hun ikke vil have at du rakte ud, så det skal man selvfølgelig respektere. Samtidig har hun interageret med din insta-profil, så jeg forstår også godt at du kan føle, at hun sender mixede signaler.

Det jeg vil sige er dog, hvis hun ikke selv rækker ud til dig, så bare lad den ligge. Fokuser på at du har rykket dig langt på et år. Når vi kommer ud af et forhold, er det oftest der vi lærer allermest om os selv og om hvordan vi gerne vil behandle og behandles af fremtidige partnere. Sæt pris på at bruddet gav dig mulighed for at blive en bedre version af dig selv. Det kan føles trist at hun ikke kan se den version du er blevet til, men den forandring du har gennemgået, er ikke kun for hendes skyld. Den er først og fremmest for dig selv – så du kan stå stærkere, tage ansvar og møde både dig selv og andre med mere ærlighed og respekt fremover.

Jeg håber at du kan bruge det til noget, mange gange held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden