BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Anden kønsidentitet
15
26/05/2026
Min kæreste styrer min Snapchat
Jeg har en kæreste som er virkelig sød nogen gange og elsker min kæreste meget men min kæreste er god til hele tiden at give mig skylden selv om det er ham der har gjort noget galt og havde her for nyligt blivet sur på mig og logget mig ud af min Snapchat og ændret mine koder så jeg ikke kunne komme ind på den igen og han ville ikke give mig den igen
Kære dig,
Tak for dit brev, hvor er det godt at du rækker ud. Det lyder super ubehageligt, at din kæreste har logget dig ud af din Snapchat og ændret dine koder. Det er på ingen måde okay, at han gør det - heller ikke fordi han bliver sur. Det er din Snapchat, og det er ikke ham, der skal bestemme over den og kontrollere den. Ud fra det du fortæller, virker det for mig som om, at han har en kontrollerende adfærd - og ens kæreste skal ikke kontrollere én. Jeg håber du ved, at du fortjener at have en kæreste, der behandler dig godt.
Jeg bliver nysgerrig på, om I snakkede om det efterfølgende og hvordan han reagerede på det? Det skal nemlig være helt okay at sige fra og fortælle ham, at det bryder du dig ikke om, og at det selvfølgelig er dig, der skal have kontrol over din egen Snapchat.
Jeg kommer også til at tænke på, hvordan han ellers er som kæreste. Oplever du, at han også prøver at kontrollere andre ting ved dig og i jeres forhold? Og er det sket før?
Jeg synes det er virkelig vigtigt og sejt, at du skriver til os. Det kan være virkelig rart at snakke med nogen om det. Du er meget velkommen til at række ud til os igen. Vi har en chat- og telefonrådgivning, som har åbent mandag til torsdag kl. 17-20.
Kærlig hilsen,
Bryd Tavsheden