BREVKASSEN

Pige/kvinde

24

29/05/2026

Er det psykisk vold eller er det bare mig som er en sart sjæl?

Jeg er meget i tvivl om jeg lever i et forhold med min kæreste som er uhensigtsmæssigt, for mig. Vi har været sammen i flere år og i starten var der mange af hans handlinger og ord det gjorde mig trist, men jeg ønskede for alt i verden ikke at være uden ham og alene, så jeg gjorde alt for at please, glatte ud og gøre/sige det som gjorde ham glad. Jeg har med årene fået øjnene op for at jeg ikke synes hans væremåde er rar og min respons med at glatte ud ikke er den rigtige måde at besvare hans adfærd på -, men vi er samtidig filtret ind i hinanden grundet at vi nu har købt et hus sammen, har fælles økonomi, hund m.v. Jeg har derfor til hensigt at prøve at gøre noget ved situationen.
Men de ting min kæreste gør, som jeg føler mig utryg ved, er også blevet mere tydelige for mig. Han holder fx meget øje med mig, både via min telefon, hvor han har fået mig overtalt til at dele min lokation 24/7, så han altid kan se hvor jeg er og ydermere har han sat et overvågningskamera op i vores hus, så han kan holde øje med hvem der kommer ind i huset. Alt er gjort med den hensigt (siger han) at vi begge kan holde øje med hinanden, hvis der nu skulle ske noget eller vi ikke kan få fat i hinanden. Jeg oplever dog at han ofte sender mig en sms, hvis han ikke er hjemme og spørger hvorfor jeg er ude eller hvor jeg er, hvis han kan se, at jeg er uden og jeg ikke har fortalt ham om det. Fx bare hvis jeg skal på apoteket/købe ind osv. - altså almindelige ting. Jeg har intet at skjule, men jeg synes alligevel det er en smule skræmmende at han holde så meget øje med mig og at det er blevet en vane for ham, at tjekke op på hvor jeg er. Han har også fået mig til at isolerer mig mere fra min familie og venner, da han ofte komme med grunden om, at der er lang/dyr transport til og fra (vi bor i en anden landsdel end min familie og venner) og at vi i stedet skal benytte tiden sammen eller lavet noget praktisk på huset, når vi endelig har fri og tiden til det. Han kan finde på at blive sur hvis jeg trodser dette og alligevel laver planer om besøg hos venner/familie. Generelt bliver han hurtig vred hvis jeg gør eller siger noget som ikke er efter hans hoved- og hans vrede er meget verbal (ikke bandeord eller øgenavne) men han taler meget højt, næsten råber og hans kropssprog er meget dominerende, truende og enormt utrygt for mig. Jeg tror ikke på at han kunne være fysisk voldelig overfor mig, men jeg går fuldstændig ind i mig selv når han begynder at blive sur, fordi jeg ved at han vil køre mig over verbalt med hans ord og diskussion, som jeg ikke kan hamle op med, da jeg lukker af. Desuden er jeg nervøs for at tage snakken med ham om, at hans adfærd, handlinger og ord faktisk gør ondt og gør mig ked af det, da jeg har prøvet at tage dette emne op før. Her bliver han først enormt vred og hvis jeg er stærk og holder fast i mine ord, ender det ofte med at han går i forsvar og vender situationen til at han er offer og jeg er skurken.
Selv små ting i hjemmet kritiserer han mig for, fx. at jeg ikke har købt de rigtige varer når jeg køber ind, ikke har hængt vasketøjet ordenligt op eller redt sengen ordenligt. Jeg er også stoppet med at lave mad, da han altid kritiserer hvordan jeg laver mad - og jeg elskede faktisk at lave mad og var godt til det. Disse små ting kan han blive enormt vred over og han kan gå i flere dage og være vred hvor stemningen i huset er enormt trykket. Jeg kan mærker at jeg generelt er ked af det i livet som det er nu, men jeg kan ikke komme ud af det og jeg kan ikke få mig selv til at tage snakke med ham igen, igen herom, da jeg har gjort det så mange gange og ved hvordan det ender. Jeg ved ikke hvordan jeg skal redde vores relation, da jeg kan mærke på mig selv at jeg glider mere og mere væk fra ham og faktisk kan mærke at jeg på nogle punkter har afsky for den måde han agerer på. Men er det psykisk vold jeg lever i eller er det bare mig som er en sart sjæl - og skal jeg bliver ved med at prøve at fikse det - da det jo kun er mig som ser det som et problem.
Jeg er selv meget i tvivl om kan ikke finde ud af om jeg overdriver eller om der er noget her jeg skal være opmærksom på for at beskytte mig selv.

Kære du

Mange tak for dit brev. Det lyder som en rigtig svær situation du står i, og jeg er glad for at du skriver ind til os. Du skriver om det er psykisk vold du lever i eller om det er dig som er en sart sjæl. Jeg vil starte med at fortælle dig, at du ikke er en sart sjæl og det er helt forståeligt at du har det som du har. For det første, så forstår jeg godt, at det er svært, nu når I har hus, hund og fælles økonomi, men du må ikke lade det blive en afgørende faktor for din beslutning.

For det andet, så forstår jeg godt, at du føler at hans adfærd med din lokation er skræmmende. Vi hos Bryd Tavsheden fraråder faktisk at man deler sin lokation, da det hurtigt kan blive misbrugt, samt man hurtigt kan føle, at man aldrig helt kan slappe af, fordi der er nogle som ved hvad man er hele tiden. Men når nu du har delt din lokation med din kæreste, så er det meget vigtigt, at I er enige i hvordan og hvornår I må benytte jer af at I kan se hinandens lokationer.

Det lyder virkelig hårdt at han isolerer dig fra din familie og venner. Jeg forstår godt, at du gerne vil se dem, især når I bor langt væk fra dem. I parforhold er det faktisk virkelig sundt at have relationer uden for forholdet, altså at have nogle venner, som ikke også er venner med din kæreste. Jeg synes det er godt, at du trods at han ikke kan lide det, stadig tager hjem og besøger din familie og venner, det skal du blive ved med.

Jeg vil gerne rose dig for, at du har forsøgt at tale med din kæreste om hvordan du har det. Det er svært at fortælle en man holder meget af om, at man føler de udsætter en for vold. Men det er vigtigt at du står op for dig selv, hvilket du gør ved at tage snakken med ham, det er et skridt i den rigtige retning. Det kan godt være han går og tager offerrollen, men du må absolut ikke føle dig som skurken, for du prøver at passe på dig selv og det er det vigtigste.

Jeg er ked af at du er stoppet med at lave mad, især hvis det er noget du holdt af og føler du er god til. Det virker som om din kæreste let bliver sur og irriteret over de ting du gør, og at han vender tingende, som du ellers gør for jer begge, som at lave mad, til noget negativt og får dig til at føle du ikke er god nok. Jeg forstår godt det påvirker dig, det er kun normalt at du reagerer på det og nej, du er ikke sart fordi du føler det er forkert.

Jeg forstår godt, at det hele påvirker dig så meget, det lyder som om du går lidt på æggeskaller derhjemme, og det burde ingen gøre i deres eget hjem. Det burde være dit trygge rum hvor du kan være 100% dig selv og slappe af. Jeg forstår virkelig godt, at du ikke ser det specielt realistisk at tage samtalen med ham igen. Nu ved jeg ikke hvor tæt du er med din familie, med du besøger dem dog. Så jeg ville anbefale, at du tog en snak men enten et familiemedlem eller en af dine gode venner, hvor du fortæller dem om jeres forhold og hvordan du har det. Jeg ved godt det kan virke grænseoverskridende at fortælle andre om problemer i ens forhold, men hvis din kæreste ikke vil lytte når du forsøger at fortælle ham hvordan du har det, så synes jeg du skal vende situationen med en nær. De kan hjælpe dig hvis du vil ud af forholdet, især fordi I bor så langt væk fra din familie og venner.

De ting du beskriver kunne meget godt være tegn på psykisk vold, men det kommer an på i hvor stort omfang det sker i, er det hver dag f.eks. Jeg vil dog mene, at det i din situation er tale om psykisk vold, og det kan godt være at det ikke er fysisk vold, men psykisk vold er også vold og det er ligeså skadeligt som fysisk vold også selvom det ikke sætter fysiske mærker. Hverken fysisk eller psykisk vold er noget som hører hjemme i et parforhold. Du skal vide, at du har gjort alt rigtigt, du har forsøgt at tale med din kæreste om hvordan du har det, men han har ikke lyttet. Man kan ikke blive ved med at tale med en som blot vender siden til og mener du er problemet. Jeg synes bestemt heller ikke du er en sart sjæl, jeg synes tværtimod, at du er mega stærk for at skrive til os, det er aldrig let at åbne op om. Men det viser også, at du er opmærksom på, at der sker noget i jeres forhold som ikke burde ske. Du skal selvfølgelig selv mærke efter i maven om du er klar til at give slip på forholdet eller om du vil give det en chance mere, men du skal huske at passe på dig selv og ikke lade ting som, at I har hus være afgørende for din beslutning.

Jeg håber at du kan bruger svaret til noget. Mange gange held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden