Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

19

Dato

01/06/2026

Nu jeg endnu mere i tvivl om jeg overhovedet er berettiget til at få hjælp, og om jeg overreagerer?

Jeg er i tvivl om det jeg har oplevet er psykisk vold og hvordan jeg skal håndtere det. Jeg ved ikke om jeg overreagerer. Jeg har haft en kæreste i 4 år. Igennem de 4 år løg min kæreste overfor mig. Et eksempel kan være da jeg fandt ud af at han delte mit nøgenbillede. Han lovede mig der ikke var delt til flere. Et par uger senere finder jeg ud af han har delt det til mange flere. Da jeg konfronterede ham begynde han at græde og jeg skulle trøste ham. Dette er et ud af mange tilfælde der ende sådan. I situationer hvor han løg, der skulle der meget overtales til for at han indrømmede mere. Hvis jeg havde beviser på det han sagde var løgn fik han mig aligvel overbevist til at tro det var sandheden han sagde. Han snakkede mig tit ned. Hvis jeg kunne lide noget var det mærkeligt, hvis det gik godt for mig, så var han bedre, hvis jeg havde åbnet op om noget svært sagde han det offentligt foran andre i en måde at snakke mig ned på. Hver gang jeg var ude med mine venner skulle jeg have min lokation på, han fik mig overbevist om at jeg “var mærkeligt og ikke reagerede godt på alkohol” når jeg drikkede hvilket gjorde jeg stoppede med at drikke og tage ud med mine venner. De få tilfælde hvor jeg var ude, så skulle jeg svare ham hurtigt, selv hvis min telefon var til opladning et andet sted. Jeg måtte ikke sove hos mine veninder fordi han ikke troede på det var mine veninder og det jo sagtens kunne være hos en anden fyr. Jeg mistede lysten til at have sex med ham til sidst. Han fik overbevist mig om at det var tarveligt at jeg ikke havde lyst, og at fordi jeg ikke gad måtte det betyde jeg ikke elskede ham. Jeg følte mig tvunget til at have sex med ham selvom jeg ikke gad. Han tiggede og bede mig tit om at sende nøgenbilleder. Jeg afviste da jeg var utryg. Jeg finder så ud af han har taget et billede af mig kun iført en g-streng, uden jeg vidste det og uden min sammenstykke. Jeg blev virkelig ked af det. Han sagde han havde snakket med hans venner om det og de sagde det slet ikke var noget galt ved det. Han sagde enda han vil gå til psykolog. Han sagde han efter en gang hos psykologen at hun sagde at han ikke havde problemer og at det var mig der var gal på den. Jeg forlod forholdet til sidst da jeg finder ud af at han har ses med en anden pige det sidste halve år af vores forhold. Jeg prøvede at konfrontere ham men han løg om det. Jeg sagde jeg ville kontakte pigen og han åbnede lidt mere op om det. Men jeg følte der var mere. Jeg kontaktede pigen hvorefter hun fortalte det hele og undskylde. Derefter slog jeg op med ham. Jeg tror jeg har prøvet at glemme det og ikke tænke over det. Jeg synes det pinligt at indrømme at jeg blev i det i så lang tid. Jeg har først tænkt meget over det nu da min mistillid er gået udover mine andre relationer i mit liv. Jeg kontaktede offerrådgivningen fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Ham jeg snakkede med blev ved med at spørge om jeg ikke havde nogle andre jeg kunne snakke med som en veninde for eksempel. Og om jeg ikke bare kunne stole på hvad folk sagde. Nu jeg endu mere i tvivl om jeg overhovedet er berettiget til at få hjælp og om jeg overreagerer? Måske det ikke så vigtigt aligvel? Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndterer det.

Svar

Kære du
Tak for at skrive til os, og for ar dele din historie. Jeg kan godt forstå at det har krævet meget at sætte ord på det du har oplevet, gennem de fire år du har været i et forhold med din ekskæreste.

Det allerførste jeg får lyst til at sige til dig, er, at jeg ikke synes at du overreagerer. Når jeg læser dit brev, lægger jeg mærke til, at du beskriver mange situationer, hvor dine grænser er blevet overskredet. Du fortæller blandt andet om løgne og kontrol, at blive talt ned til, at blive overvåget, at få taget billeder uden samtykke og at blive presset til sex, selvom du ikke havde lyst til det.

Flere af de ting du beskriver, kan være former for psykisk vold. Blandt andet kontrol og den grænseoverskridende adfærd du er blevet udsat for. Det giver derfor enormt god mening, at du reagerer på det efterfølgende. Jeg hæfter mig også ved, at du flere gange beskriver hvordan du tvivlede, og om de ting du oplevede, ikke passede, eller om du var problemet. Mange mennesker som har været i relationer præget af kontrollerende og grænseoverskridende adfærd, fortæller om netop den slags tvivl. Derfor skal du vide, at det er helt normalt at have det sådan.

Du beskriver, at du synes, det er pinligt at indrømme, at du blev i forholdet så længe. Til det vil jeg sige, at ansvaret for det, du har oplevet, ikke ligger hos dig. Mange bliver i relationer, hvor de ikke bliver behandlet godt, af mange forskellige grunde. Det er ikke noget du skal skamme dig over, og jeg kan ikke understrege nok, at det ikke er din skyld. Det er ham der ikke har behandlet dig, som du fortjener.

Jeg får også lyst til at anerkende, at du faktisk har handlet på det, der føltes forkert for dig. Du undersøgte tingene, da noget ikke stemte. Du kontaktede pigen, fordi du stolede på din egen mavefornemmelse. Du søgte hjælp hos Offerrådgivningen. Og du valgte til sidst at forlade forholdet. Det fortæller mig, at du har forsøgt at passe på dig selv – på trods af, at det har været svært.

Du spørger, om du overhovedet er berettiget til hjælp. Mit svar er JA. Man behøver ikke at være helt sikker på, hvad man har været udsat for, før man opsøger hjælp. Ud fra de ting du beskriver, synes jeg, at det lyder som en god ide at opsøge hjælp, og få talt om det, du har været igennem. Det er nemlig enormt vigtigt, da dine følelser og oplevelser er vigtige – og du fortjener at blive hørt.

Her hos Bryd Tavsheden har vi en anonym telefon- og chatrådgivning som er åben mandag-torsdag fra kl. 17-20. Derudover tilbyder vi også gratis samtaleforløb hos Bryd Tavsheden, hvor man kan få en fast rådgiver, som man kan tale med, enten online eller fysisk. Du kan finde info omkring alt dette via linket: https://brydtavsheden.dk/hjaelp-til-unge-bryd-tavsheden/samtaler-for-unge-bryd-tavsheden/

Jeg ønsker dig alt det bedste.
Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden