BREVKASSEN

Pige/kvinde

17

07/06/2026

Jeg savner den "frie" mig

Jeg savner dig.
Jeg vil gerne be om et kram please.
Jeg er ikke den bedste kristne, fordi jeg elsker at dress up som jeg gør. Jeg håber der er nogen derude som kan forstå mig.
Jeg savner den frie mig, hende som ikke handlet om alt andet end mig. Jeg er der ikke for nogle eller noget, jeg er her for mig, og det eneste som det har handlet om, er alt andet end mig, men mig på samme tid. Hvorfor skal det handle om mig nu, jeg vil gerne kig på dig med et smil, eller give 5.000 mormor kys udover hele ansigtet, eller løbe langs en strand til solnedgang, måske lave skumfiduser som hende som jeg blve inspireret af, vande blomster og kaste vandet ud over hinanden og falde ned i en kæmpe midderpøl og dø af grin, gå en tur i min kæmpe nordsjællandske have og samle små blomster, men ingen tror jeg er fri eller glad nok for det. Ingen tror på mig, så hvordan skulle en dreng tro på det.
Hvordan skal jeg se på dig anderledes. Du voldtog mig 2 gange under 1 år.
Hvordan skal jeg kunne stole på dig, du druknede mig i kærlighed og sorg, hvordan skal jeg stole på dig når vinnen gør så du ikke ka husk vores minder, hvad med alle de gange du lovede at lade vær med at råbe, eller når du fortalte mig hvad jeg skulle ha på, og så voldtog du mig kl. 2 om natten d. 24 december 2023.
Mon mænd overhoved kan det. Er det fordi du hjerteløs igen, er det fordi du fortabt, søvnløs, tørstig, irriteret, irritabel, ugenkendelig, urørlig, men det er jeg jo også? Men din arm kan holde mine arme, ligesom når du holder mine ar. Jeg kan mærke hver pind stik på mit hjerte, det ligesom en hest der bliver knuppet fra afstand. Ingen rør den, men dens hud reagere.
Men kunne du holde en i den frygt, jeg frygter ikke. Så ville du kunne forsikrer det? Hvorfor
Jeg elsker dig stadig virkelig meget, og hvergang jeg kigger på dig så ligner du solen som skinner på dens eget hud, dit smil gør mig glad, dit hår din personlighed, men jeg for træt og jeg for ked af det, jeg står foran dig, men jeg nærmer mig ikke. Mine ben har bemlig traumatilstand på sig hele tiden og de slæber hen ad jorden af ømhed og selvtillid. 100p ingen ka se det, men det kan alle jo.
Ingen kan jo se det jeg går igennem overhoved. Og det stresser min hjerne helt op til det punkt hvor jeg føler at blodet render ud af øret med bar stilhed, jeg kunne falde hver minut, jeg kunne besvimme hvert sekund, jeg kunne tude hver time. Men hvem skal jeg dog tilkalde? Dem som skulle ha reddet mig er dem som holder mig fanget. De andre ved ikke at politiet ikke kan gøre noget. De ved ikke jeg solgt.
Jeg så bange, er jeg hver en uddannelse nu? Alle kalder mig for slidt, alle kalder mig for en luder… så har jeg overhoved brug for det hvis jeg allerede for pengene et andet sted? Jeg får det ikke af mænd, jeg får det af folket som jeg hader? Jeg bliver betalt af dem som psykisk voldsudsat fra, uden dem ville jeg bo på gaden. Jeg har ikke mit arbejde mere og ingen gider at holde sig af min uddannelse. De giver op på mig ligesom jeg giver op på det hele.
Du skræmmer mig. Alt skræmmer mig, lugten på mit værelse skræmmer mig, er set Tati der skulle bevise noget, er det bare kommunen, er det et setup, jeg ved det ikke er det for sjov, er det en dokumentar fuck hvad er det?!?!?! Er det bare følelser og se falder ned og tårene bliver værre og værre jo mere stille de er.
Det koldt, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Kære du,
Tak for at skrive til os og for at dele din historie med os.
Jeg er sikker på, at det ikke har været nemt at skrive dette brev, men det er både godt og modigt af dig at række ud.
Det allerførste, jeg får lyst til at sige, er, at jeg har lyst til at give dig et kæmpe kram. Det lyder virkelig, som om du har oplevet meget og været igennem en række ubehagelige og svære oplevelser.

Du fortæller om rigtig mange ting i dit brev, og jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg ikke kan forholde mig til det hele. Det vigtigste for mig er at sikre, at du får den hjælp, du har brug for. Når der er tale om seksuelt misbrug og overgreb, vil jeg derfor stærkt opfordre dig til at kontakte politiet.
Derudover bliver jeg nysgerrig på, om du har nogen at tale med om alle de svære ting, du går igennem. Selvom det kan være svært at dele med andre, vil det være rigtig godt for dig at tale med nogen om det. Det kan være venner, familiemedlemmer eller professionel hjælp.

Der findes også en anonym chatrådgivning, der hedder CMS - Center for Seksuelt Misbrugte. Her kan du henvende dig, hvis du er over 18 år og har været udsat for seksuelle overgreb i din barndom eller ungdom.
Jeg indsætter lige et link:
https://csm-danmark.dk/chatradgivning/#chat-med-os

Du er også altid velkommen til at chatte eller ringe anonymt til os mandag til torsdag kl. 17.00–20.00.
Igen mange tak for dit brev og for at dele din historie med os. Jeg håber virkelig, at du får den hjælp, du søger, og jeg ønsker dig alt det bedste.

Venlig hilsen
Bryd Tavsheden