Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

17

Dato

08/06/2026

Jeg har en kæreste der har nogen vold problemer

Hej med dig/jer jeg hedder C jeg har en kæreste der har nogen vold problemer og jeg tror det kommer fra hans far han snakker ik med hans far eller kender ham fordi hans mor siger han ik skal og jeg hved Ik hvordan jeg kan hjælpe ham men måske I kan hjælpe ham os helt okay hvis ik I kan god aften kh C😊

Svar

Kære du, tak for dit brev.

Først og fremmest, er det virkelig omsorgsfuldt af dig, at du ønsker at finde hjælp til din kæreste og hans voldsproblemer. Du skriver selv, at du ikke ved hvordan du skal hjælpe ham, men ved at skrive ind til os viser du, at du forsøger at hjælpe din kæreste på bedste vis.

Det er superstærkt at du rækker ud, men det er vigtigt for mig at pointere, at det ikke er dit ansvar at hjælpe din kæreste med sådanne problemer. Som du også selv er inde på, foreslår jeg, at din kæreste selv kan kontakte Bryd Tavsheden, hvor han kan få hjælp til at snakke om det der fylder ift. hans problemer med vold.

Din kæreste kan skrive med Bryd Tavshedens rådgivere via chat eller ringe ind. Det er helt anonymt.
Bryd Tavshedens chat og telefon har åbent fra mandag-torsdag fra kl. 17:00-20:00: https://brydtavsheden.dk/hjaelp-til-unge-bryd-tavsheden/chatraadgivning-bryd-tavsheden/
Telefon: +45 44 45 20 90

Jeg er sikker på at din omsorg også er til stor hjælp for din kæreste. Det er meget sødt og empatisk at du tænker på din ham og hvad han kan have brug for - det er tydeligt at du vil ham det bedste!

Håber det har været til hjælp for dig, pas godt på hinanden.

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden