BREVKASSEN

Pige/kvinde

14

14/06/2026

Jeg er i tvivl om det jeg oplever derhjemme er normalt

Hej.
Jeg skriver, fordi jeg er i tvivl om, om det, jeg oplever derhjemme, er normalt, og fordi jeg har brug for nogen at tale med.

Min mor går meget op i skole og uddannelse. Hun er tidligere matematiklærer, og gennem nogen år har hun presset mig meget omkring skole, især matematik. Da jeg var 12-13 år, sad vi ofte med lektier i flere timer. Det endte tit i skænderier, hvor hun råbte ad mig, nedgjorde mig og fik mig til at græde, fordi jeg ikke forstod opgaverne.

En gang prøvede jeg at gå væk fra situationen, fordi jeg var udmattet og ked af det. Min mor tog fat i min hoodie, så jeg faldt bagover. Jeg løb ovenpå, mens hun råbte efter mig. Min far så det, men gjorde ikke noget.

Jeg har også social angst, som jeg har kæmpet med i nogen år. Jeg føler ikke, at min mor tager det alvorligt. Hun har flere gange truet med, at jeg skal skifte skole eller komme på efterskole, hvis jeg ikke gør, som hun siger. Hun pressede mig også til at få en tutor, selvom jeg ikke ønskede det.

For nylig sagde hun, at hvis jeg ikke går til psykolog og får min angst væk, så jeg kan komme i gymnasiet, kan jeg ende i psykiatrien. Det gjorde mig meget bange. Jeg føler ofte, at det vigtigste for hende er min uddannelse, og ikke hvordan jeg har det.

Der har også været en anden situation, hvor jeg fik et angstanfald til en konfirmation. Jeg havde brug for at komme væk, men min mor tog hårdt fat i min arm og truede med konsekvenser, hvis jeg gik. Jeg følte mig skræmt og magtesløs.

Når jeg prøver at fortælle mine forældre, hvordan jeg oplever tingene, føler jeg ofte, at de får mig til at tvivle på mig selv eller får mig til at føle, at jeg overdriver. Min mor begynder også tit at græde når hun gør de ting hun gør for at jeg kan få
Dårlig samvittighed og føle at jeg har gjort noget galt.

Jeg føler mig meget fanget og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Derfor skriver jeg til jer. Jeg har brug for hjælp til at forstå, om det her er normalt, og hvad jeg kan gøre.

Kære du,

Tak for at skrive ind, det er virkelig godt af dig, at du rækker ud. Det er normalt at have konflikter med sin familie, men ud fra de ting du beskriver om dine forældre, lyder det som noget voldsomt, du har oplevet. Du skriver, at din mor råber ad dig, det er jeg ked af at høre, det skal jo ikke være sådan. Vi alle lærer på forskellige måder. Det er flot af dig, at du prøvede at trække dig. Det lyder som en meget ubehagelig følelse, at din mor tog fat og at din far ikke reagerede.
Det er okay at have social angst, det er ikke ensbetydende med, at du ikke er god nok. Det skal ikke være sådan, og derfor vil jeg fortælle dig, at det er stærkt af dig at skrive herind, og at du kan mærke de ting der sker, ikke føles rigtigt.
Ud fra dette brev, kan vi ikke vurdere om det er vold, men nogen af de ting du skriver, kan godt tyde på, at der er vold i hjemmet. Du kan læse mere om de forskellige voldsfoormer på vores hjemmeside:
https://brydtavsheden.dk/viden-om-vold-bryd-tavsheden/hvad-er-vold-bryd-tavsheden/
Du skriver, at din mor siger, at du ender i psykiatrien, hvis ikke du tager til psykolog. En psykolog kan hjælpe med at sætte ord på sine følelser og oplevelser, så man kan få den rette hjælp, og snakke om lige præcis det, du ønsker, og hvor de kan give råd og vejlede dig i forhold til hvad du kan gøre. Du skal bare vide, fordi du ikke tager til psykolog, betyder det ikke, at du kommer i psykiatrien. Jeg synes det er flot af dig, at du skriver ind. Det er aldrig let at føle, at ens forældre er sådan over dig. Jeg vil opfordre dig til måske at snakke med nogen du stoler på, det kan være en lærer eller et familiemedlem. Du kan også ringe ind til den åbne anonyme rådgivning i kommunerne, hvor de kan hjælpe dig. De er anonyme ligesom vores chatrådgivning, de kan hjælpe dig med den hjælp dig og din familie har brug for. Du kan finde dem ved at google det, i den kommune du bor i.
Det vigtigste er nemlig, hvordan du har det, og at du har det godt. Det gør mig ked af at høre, at du har oplevet et angstanfald, og at du kunne mærke på din krop, at du havde brug for at trække dig.
Du er super stærk, og gør det godt. Det er lidt svært at kunne komme rundt omkring det hele via brevkassen, men du skal være mere end velkommen til at skrive ind til chatrådgivningen, som også er anonym, hvor vi kan skrive sammen om de ting, der fylder hos dig.

Kærlig hilsen,
Bryd Tavsheden