Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

16

Dato

18/06/2026

Jeg bliver bange for at lave fejl

Jeg bliver bange for min far vis jeg har lavet en fejl, han bliver så vred og råber så meget at jeg er bange for han vil slå mig, også fordi han har truet med at slå før.

Svar

Kære du,
Tak for at skrive ind og mega sejt af dig. Det er godt du rækker ud og fortæller om noget der er svært. Jeg kan godt forstå du bliver bange, hvis du har lavet en fejl og din far så bliver vred og har truet før. Det er aldrig sjovt at få en trussel om vold, især fra sin far.
Jeg vil begynde med at sige det er ikke okay at din far bliver så vred at han truer med at slå. Det er normalt for en forælder at blive sur, hvis man har lavet en fejl – men ikke på det punkt, hvor du bliver bange for ham. Ingen fortjener at blive bange for sin far. Jeg undrer mig om du har snakket med nogle om det før? Måske en lære du føler dig tryg ved eller en veninde?
Du er altid velkommen til at kontakte os herinde på Bryd Tavsheden, hvis det er noget du har lyst til:) Vi har anonym telefon- eller chatrådgivning som er åbent fra mandag-torsdag fra 17-20.
Jeg håber du rækker ud til enten os eller nogle du kender og får den hjælp som du fortjener.
Hilsen Bryd Tavsheden