Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

17

Dato

07/07/2026

...det næste øjeblik skriger og råber hun ad mig

Alt jeg har lyst til er at kvæle dig,” skrigende, rødt ansigt og løftede hænder formet som en der kvæler nogen.

“Du skal gå,” går ind på værelset. “Nej, rigtig gå.” 

“Jeg kan ikke være den mor, du har brug for.” 

Skrigende og grædende. 

“Du er respektløs overfor mig.”
“Hvordan tror du, det er at bo med en, man ved hellere vil være et andet sted og kun er her, fordi de ikke har andre steder?”

“Jeg ville ønske, jeg kunne sende dig hjem til din far.”

“Jeg har været gift med en som dig, og ham gik jeg fra, men problemet er, at jeg er fanget med dig.”

“Hvis ikke du var min datter, ville jeg være blevet skilt fra dig.” 

“Stakkels N, altid offer,” sagt med sarkasme i stemmen. 

“Hvordan tror du, det er at vide ens barn ikke vil leve mere? Det er forfærdeligt, og selvfølgelig sidder det i mig.”

“Spørg mig hvis du er i tvivl eller skal have hjælp til planlægning” 

“Jeg har en belastningsreaktion. Jeg kan ikke engang selv planlægge eller tage stilling til ting. Hvorfor skal du presse mig, når du ved, hvordan jeg har det?”

“Svar mig.” 
“Du skal ikke råbe af mig.” 
“Hvad græder du for?”
“Du står bare og ligner en idiot.” 
“Ret dig dog op og lad være med bare at stå og se tomt på mig.” 

“Det ændrer sig aldrig. Jeg råber, og du venter bare på, det stopper, og tror, alt er fint i morgen, men sådan her er sådan, jeg virkelig har det hver dag. Men når jeg viser det, forsvinder folk.” 

“Jeg har ikke nogen, og når jeg er færdig med at være din slave, kan jeg sidde og blive gammel og rå helt Palle alene i verden.” 

“Jeg er bange for at tage nogen steder, for hvad hvis du får det dårligt?” 
“Ih, tak tusind tak, tænk engang at jeg får lov til at lave noget af min 17-årige datter.” 
“Jeg er et voksent menneske, men skal have lov af mit barn.” 
“Du styrer fuldstændig stemningen  i det her hus.” 

“Jeg går på listetæer i mit eget hjem for ikke at trigge din angst.” 

“Jeg ved bare, at du kun venter på at flytte hjemmefra og skære hånden af mig.”

“så du kan ikke tåle sandheden, så får du bare lyst til at selvskade, gosh man.”

Alt sammen sagt i foragt, vrede, sarkasme.

Min mor kaster med gryder/pander eller knive i affekt, når hun er sur (ikke mod mig, bare ned på bordet eller gulvkluden). 

Min mor kaster med støvsugeren. 

Min mor har én gang tyret en pose rødbeder efter mig, dernæst en efter en gulerødder. 

Min mor ville køre os ihjel.

Min mor smækker med skabe og døre. 

Det ene sekund er hun den søde, kærlige, omsorgsfulde mor, jeg kender, som står op og bager boller, smiler, krammer mig, snakker og griner, planlægger dagen/ugen, spøger om jeg vil hjælpe med aftensmad, og det næste øjeblik skriger og råber hun ad mig. Nogle gange har jeg ikke engang noget med det at gøre, men som jeg er den eneste anden i huset, går det altid ud over mig.

Svar

Kære dig,

Først og fremmest, tak for dit brev. Jeg synes du er virkelig modig, at du rækker ud og skriver til os. Jeg er virkelig ked af at høre, at din mor behandler dig sådan.

Når jeg læser dit brev, og de citater du skriver, går jeg ud fra at det er sådan din mor taler til dig. Jeg vil gerne understrege, at ingen fortjener at blive råbt af, truet, nedgjort, gjort til skamme, og få kastet ting efter sig. Det er på ingen måde din skyld, eller dit ansvar, at din mor behandler dig sådan. Du fortjener at være tryg derhjemme og at blive talt ordentligt til.

Det lyder virkelig ubehageligt at have en mor, der kan skifte humør på den måde du beskriver, hvor hun går fra at være kærlig til at skrige og råbe af dig. Det lyder utroligt hårdt og komplekst at være i for dig.
Lige meget hvor belastet eller frustreret din mor bliver, er det stadig hendes ansvar at skabe et trygt hjem og at behandle dig ordentligt. Hun er den voksne i jeres relation og det er HENDES ansvar, at du har det godt.

Jeg læser også, at du selvskader og har selvmordstanker, og det bekymrer mig meget. Hos Livslinjen er de specialiserede i at snakke med mennesker der går med selvmordstanker, også selvom det ikke er akut. Du kan ringe til dem fra kl. 11-05 på: 70 201 201 eller skrive til dem på deres chat på: https://www.livslinien.dk/raadgivning/chatraadgivning 17-21 alle dage. Somenta er specialiserede i at rådgive om selvskade, dem kan du ringe til på: 70 10 18 18 hver mandag og torsdag kl. 9.00-19.00 og tirsdag og onsdag kl. 16.00-19.00, eller du kan skrive til dem på deres chat her: https://somenta.dk/raadgivning/chatraadgivning/.

Når jeg læser dit brev, tager jeg det meget alvorligt, at din mor kaster med ting. Når jeg læser det, forstår jeg det som fysisk vold. Fysisk vold er fysiske handlinger, hvor du som person bliver krænket.
Når jeg læser at din mor truer dig med at hun f.eks. har lyst til at kvæle dig og at hun vil hjælpe dig med at planlægge at tage dit eget liv, så forstår jeg det som psykisk vold. Psykisk vold er vold der udføres gennem ord og handlinger gentagne gange, hvor en person kan forsøge at kontrollere, manipulere, nedgøre eller true. Det er ulovligt at udøve vold mod sine børn.

Jeg bliver meget bekymret over de ting du skriver og den måde din mor behandler dig på, og jeg kommer til at tænke på, om du har et andet sted du kan være eller tage hen? Jeg synes det lyder ekstremt voldsomt og alvorligt, de ting du bliver udsat for derhjemme. Måske har du nogle bedsteforældre, nogle venner af familien eller andre voksne, du stoler på, hvor du kan tage hen og overnatte. Og så findes der også Joannahuset i København, som er et krisecenter for børn og unge under 18. Det er et sted hvor man har mulighed for at få en seng at sove i, og hvor man kan få rettighedsbaseret rådgivning, det vil sige de kan rådgive omkring dine rettigheder mens du er 17, og de kan også hjælpe dig med hvad du kan gøre, når du bliver 18. Overvejer du at tage derhen, vil jeg anbefale dig at ringe til dem i forvejen, for at være sikker på at de har en seng ledig.

Hos os i Bryd Tavsheden har vi samtaleforløb, hvor du kan snakke med og blive rådgivet til hvad du skal gøre her fra og hvad dine muligheder for hjælp er. Samtaleforløbene kan foregå online, hvis man bor langt væk fra København. Vores chat- og telefonrådgivning er også åben mandag til torsdag kl. 17-20, hvor du er meget velkommen til at række ud til os igen. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen,
Bryd Tavsheden