BREVKASSEN

Pige/kvinde

13

24/07/2026

Jeg synes mit liv er et mareridt

jeg synes mit liv er et mareridt.
jeg har boet på børnehjem og stoppede med at se min far for 2 år siden fordi han ville sige at der var noget galt med mig og ville få mig til at græde hver gang jeg besøgte ham. siden da har jeg haft spise problemer, søvn problemer, haft det dårligt med mig selv og selvmords tanker. I august skal jeg begynde udredning af ptsd men har ikke lyst til at skulle til psykolog for kan ikke lide at snakke om ham

Kære du

Først og fremmest, mange tak for dit brev. Det er virkelig stærkt at du rækker ud og åbner op omkring det der fylder hos dig.

Du skriver at dit liv føles som et mareridt, og det lyder også som om, du har været igennem nogle meget svære oplevelser med din far som har ført til at I ikke længere ses. Jeg er ked af at høre at han har talt sådan til dig og fået dig til at græde ved hvert besøg. Det har du bestemt ikke fortjent – du fortjener at blive behandlet ordentligt og med kærlighed. Jeg kan godt forstå, at det har sat nogle spor hos dig, blandt andet problemerne med søvn, spisning og selvmordstanker. Det må være virkelig hårdt at sidde med, og det gør mig bekymret at du har de mørke tanker. Jeg håber derfor at der er en voksen der hvor du bor, som ved hvordan du går og har det, så du ikke skal gå alene med det.

Jeg bliver dermed også glad for at læse, at du skal til en psykolog. Samtidig giver det god mening at udredningsforløb og det at skulle tale om din far kan føles svært. Det er faktisk meget normalt at have det sådan inden man starter hos en psykolog – særligt når man skal tale om noget man ikke kan lide. Dog kan det være et vigtigt skridt mod at få den hjælp, du har brug for. Det er vigtigt, at du ved, at du ikke behøver fortælle alting den første gang. Det kan starte med at være det du har delt med mig i dette brev – netop hvad der var årsag til at du stoppede med at se ham, hvilke problemer du har haft siden da og at du faktisk ikke kan lide at tale om ham. På den måde kan I sammen finde en måde at gøre det på i dit tempo.

Jeg håber, at du vil tage imod den hjælp, der venter dig, også selvom det føles svært lige nu. Du viser allerede et stort mod ved at skrive herind og åbne op for det du har oplevet. Du fortjener at blive mødt med omsorg og støtte, så du ikke skal bære det hele alene og så du ikke længere ser livet som et mareridt. Hvis dine selvmordstanker bliver ved med at fylde, så vil jeg råde dig til at kontakte Livslinien – de er virkelig gode at tale med om sådanne tanker. De har en anonym telefonrådgivning på tlf.: 70201201, som har åbent kl. 09:00-05:00. Hvis du helst vil gøre det på skrift, har de også en anonym chat, som har åbent mandag-fredag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17: https://www.livslinien.dk/

Du er også meget velkommen til at skrive til Bryd Tavsheden igen, hvis du skulle få brug for det. Vi har en anonym chat- og telefonrådgivning (Tlf: 44 45 20 90) som har åbent mandag-torsdag kl. 17-20. https://brydtavsheden.dk/hjaelp-til-unge-bryd-tavsheden/chatraadgivning-bryd-tavsheden/

Jeg ønsker dig alt det bedste.
Mvh Bryd Tavsheden