BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
14
30/07/2026
Min stedfar blander mig ind i ting med ham og min mor
Min stedfar råber af mig og banger i ting foran mig , vis jeg prøver at snakke med min sagsbehandler så bliver han sur og han blander mig ind i ting med ham og min mor
Kære du
Tak for dit brev. Det er virkelig stærkt at du skriver herind og fortæller om det, du oplever.
Det lyder som om du står i en svær situation derhjemme. Jeg kan godt forstå, hvis det er ubehageligt når din stedfar råber af dig, banker i ting foran dig og bliver sur, når du prøver at snakke med din sagsbehandler. Her er det vigtigt for mig at sige at det ikke er din skyld, at din stedfar reagerer som han gør. Du fortjener at blive behandlet ordenligt med respekt og omsorg. Du har også ret til at tale med din sagsbehandler - faktisk synes jeg, det er virkelig godt og modigt at du vil tale med din sagsbehandler.
Du skriver også, at din stedfar blander dig ind i ting mellem ham og din mor. Det er ikke et ansvar, du skal stå med. De voksnes konflikter er de voksnes ansvar. Jeg bliver også lidt nysgerrig på om din mor ved hvordan du oplever det derhjemme, og hvordan du har det, når din stedfar råber af dig? Det kan nemlig være hårdt at skulle sidde med selv, og derfor kan det det rart at få støtte og omsorg fra en voksen derhjemme. Hvis ikke det er muligt, håber jeg, at du har en anden voksen (fx din sagsbehandler), du føler dig tryg ved og som kan være der for dig.
Husk på, at du fortjener at have det godt og føle dig tryg i dit hjem.
Slutteligt vil jeg sige, at du er meget velkommen til at kontakte Bryd Tavsheden igen, hvis du har brug for at snakke mere om det du oplever derhjemme. Vi vil meget gerne hjælpe dig, og vores chat- og telefonrådgivning er åben mandag til torsdag kl. 17-20.
Mvh Bryd Tavsheden