BREVKASSEN

Pige/kvinde

17

03/08/2026

Da jeg gik på efterskole, var jeg i et meget usundt forhold

Voldsomt forhold

Hej,
Jeg er en pige på 17 år og jeg skriver om mit ret intense og hektiske forhold.

Da jeg gik på efterskole, var jeg i et meget usundt forhold med en pige, og selvom jeg skammer mig over det, så savner jeg hende stadig nogle gange.

Jeg har utrolig svært ved at slippe mine tanker om hende, og jeg har stadig mareridt om hende nogle gange. Også selvom der er gået et år siden jeg sidst så hende eller hørte fra hende på nogen måde.

For lidt baggrundshistorie, så mødte jeg hende på min efterskole, hvor jeg næsten øjeblikkeligt faldt for hende. Hun var dog sammen med en anden pige der.

Deres forhold var utrolig ubehageligt og de endte med at få forbud mod at snakke med hinanden.
Selvom jeg så hvor frygtelig hun var, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på hende.

Så man kan vel argumentere for at jeg selv valgte at være i et så voldsomt forhold. Eller at jeg vidste hvad jeg gik ind til.
Det mente mange på min efterskole også. De gemte ikke at de hadede hende, eller synes at jeg var en idiot. Selv lærerne rystede på hovedet af mig.

Selve forholdet var både psykisk, fysisk og sexuelt voldsomt.
Jeg blev meget ofte presset til sex, og hvis jeg ikke ville, så havde hun slet ikke lyst til at snakke med mig. Hun var også meget voldsom, når hun så fik lov. En af gangene gik hun så vidt at holde mig fast, mens hun lavede sugemærker, selvom jeg flere gange sagde nej og bad hende stoppe.

Hun bed mig mod min vilje, gav mig blå mærker og det var ikke unormalt at jeg blødte bagefter, eller at mine ben blev skubbet lidt ud af led.

Jeg er hypermobil, hvilket gør at jeg har meget svage led og en håndledsskade. Jeg må ikke rigtig bruge mit håndled, men hun blev meget sur, hvis vi ikke var intime sammen, eller hvis jeg stoppede, før hun var klar til at stoppe. Også selvom mit håndled var hævet.

Angående det psykiske, så prøvede hun at overbevise mig om at jeg fejlede alle mulige psykiske lidelser. Det var ikke unormalt at hun fik min angst til at virke værre end den var. Hun sagde blandt andet til lærerne på skolen, at jeg var til fare for mig selv, selvom det er langt fra sandt.

Hun havde selv diagnoser og det blev lidt forventet at jeg tog mig af det. Hun havde konstant brug for at jeg var der for hende og blev meget ked af det, hvis jeg ikke var. Hendes venner følte også, at det var mig, der skulle være der under hendes panikangst . Lærerne kom aldrig og støttede hende, så hver gang blev det til mit ansvar.

Vi slog op 2 gange mens vi stadig gik på skolen.
Første gang mødte hun på på mit værelse og hamrede på døren og skreg til jeg lukkede hende ind og tog hende tilbage. Den oplevelse skræmmer mig stadig i dag.

Anden gang gik der længere tid, før vi kom sammen igen.

Hun kørte meget på mig psykisk i den periode. Hun stalkede mig og holdt altid øje med hvor jeg var, hendes ord. Hun indrømmer at have stirret ned i min trøje med vilje flere gange og at hun enligt tænkte meget på mig sexuelt i den periode samtidig med at hun påstod at hun aldrig havde elsket mig, men derimod en anden pige på vores skole.

En dag skrev hun grædende til mig og ville snakke og undskylde. Men da hun kom over, begyndte hun pludselig at kysse mig.

Bagefter endte jeg med at have sammenleje med en anden pige i den her periode, fordi jeg gerne ville videre. Jeg havde ingen planer om at komme sammen med min ex igen. Men alligevel kunne jeg aldrig komme helt væk.

Hun fandt ud af det og brugte det til at blackmail mig til at møde og snakke med hende. Hun tog mine ting fra mit værelse og fik mig til at gå tur rundt skolen, som var jeg en hund.

Vi endte stadig op sammen igen, fordi jeg savnede fred og at føle mig tryg igen. Hun fandt nemlig alle mulige måder at hævne sig på mig og truede med at slå mig.

Hun beskrev vores forhold som spændende fordi vi altid skændes og lagde flere gange an til at det var lidt med vilje.

Hun lod mig ikke være alene på noget tidspunkt og påstod at jeg var forkert, for at ville have regler om det. Selvom der ikke var mere end en time om dagen, hvor jeg fik lov til at være alene.

Til sidst måtte jeg gemme mig på mine venners værelser, men hun fandt mig altid igen. Og jeg kunne ikke sige nej, fordi jeg elskede hende så højt. Og måske også fordi jeg var lidt bange for hende.

Vi slog op kort efter sommerferien fordi hun havde været sammen med en dreng i smug.

Og i dag er jeg selv i et forhold med en dreng, og alligevel har jeg utroligt svært ved ikke at savne hende. Hun fylder utrolig meget i min hverdag og jeg tror måske det er fordi der er så mange der bebrejder mig for det forhold.

Jeg mistede utroligt mange venner og lærerne vil ikke anerkende mit til gamle elev dage. De lader bare som om de ikke ved hvem jeg er. Og derudover var der rigtig mange rygter på skolen om os. Nogle sande, andre var ikke sande.

Prøvede rigtig hårdt at ligge det år bag mig blot for at finde ud af at de bruger os som det dårlige eksempel til deres nye årgang.
Tanken om hvordan de fremstiller mig giver mig ærligt kvalme.
Der er gået et år, og alligevel fylder hun så meget i min hverdag. Hver gang jeg prøver at glemme alt det her, så er der altid nogen, der påminder mig eller håner mig. Og hvis det ikke er tilfældet, så vågner jeg med mareridt. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.

Kære du

Tak for dit brev. Først vil jeg gerne rose dig for at skrive ind til Bryd Tavsheden. Det er virkelig flot, at du har formået at sætte ord på noget, der har været så intenst og ubehageligt. Når jeg læser dit brev, er det tydeligt, hvor meget forholdet stadig fylder hos dig, selvom der er gået et år.

I brevet fortæller du om et forhold, hvor dine grænser gentagne gange blev overskredet – både psykisk, fysisk og seksuelt. Du beskriver blandt andet, at du blev presset til sex, holdt fast, selvom du sagde fra, fik blå mærker og blev bidt, truet og overvåget. Jeg er virkelig ked af, at det er noget, du har været udsat for. Det har du ikke fortjent. Det du har oplevet ret alvorligt, og det er muligt for dig at politianmelde, da vold er ulovligt.

Jeg hæfter mig ved, at du flere gange skriver, at du skammer dig over forholdet, og at andre omkring dig fik dig til at føle, at du selv havde valgt det. Dog er det meget vigtigt for mig at understrege, at ansvaret for volden ligger hos den, der udøver den, og at det ALDRIG er din skyld, at din ekskæreste valgte at behandle dig sådan - også selvom andre har haft svært ved at forstå, hvorfor du blev i forholdet. Man kan ikke styre, hvem man falder for, så selvom du føler, du vidste, hvad du gik ind til, så er det på ingen måde ensbetydende med, at det er en behandling, du fortjener eller kunne forudse.

Du skriver, at du i dag er i et forhold med en dreng, men samtidig kæmper med at savne din ekskæreste. Jeg håber, at det nye forhold er en tryg relation, og at han behandler dig godt og med respekt. Du skal vide, at selvom man er kommet videre, så er det meget normalt at savne en tidligere partner. Mange, der udsættes for vold i en nær relation, oplever netop det, du beskriver - både at det kan være svært at forlade forholdet, og at man kan blive ved med at savne den anden bagefter. Faktisk kan man godt savne et menneske, som samtidig har gjort én meget ondt. Det betyder ikke, at du savner volden eller ønsker forholdet tilbage. Det fortæller mig derimod, at forholdet har sat dybe spor, og at det tager tid at give slip.

At du stadig reagerer på det voldelige forhold og kan have mareridt om det, viser mig, at det, du har været udsat for, ikke er noget, du bør stå alene med. Det kræver omsorg og tid, og det vil vi her hos Bryd Tavsheden meget gerne hjælpe dig med. Vi tilbyder blandt andet gratis samtaleforløb. Her er det muligt at få en fast rådgiver, som man kan tale med, enten online eller fysisk. Du kan finde info omkring alt dette via linket: https://brydtavsheden.dk/hjaelp-til-unge-bryd-tavsheden/samtaler-for-unge-bryd-tavsheden/
Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe til vores anonyme rådgivning. Den er åben mandag-torsdag kl. 17-20.

Jeg ønsker dig det bedste.

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden