Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

21

Dato

05/06/2020

Det er et helvede

Hej. Dette er et kæmpe råb om hjælp. Jeg har en kæreste som har været voldelig overfor mig, både psykisk og fysisk i 5 måneder. Han er meget jaloux og jeg kan ikke engang være sammen med mine veninder, min mor, min familie uden han skal spørge hele tiden om jeg er sammen med fyre eller hvad jeg laver, hvor jeg er henne osv.
han har haft nogle vilde flip hvor han har kastet med stole Og andre ting i min lejlighed, Kastet ting efter mig utallige gange skældt mig ud og råbt af mig. Taget hårdt fat i mig så jeg har fået mærker og Slået med knytnæve ind i mit lår masser af gange så jeg har fået store blå mærker.. For Noget tid siden fik han mig til at få næseblod ved at han maste så hårdt ind på min næse så jeg slog hovedet ind i vindueskarmen. Han er blevet meget bedre til at styre sit temperement. Men stadig er det lidt slemt og vi ved godt begge det er pga stoffer da han har taget det meget igennem 6 år. Jeg prøver alt hvad jeg kan for at hjælpe ham, jeg er stadig pisse Bange for om han kunne finde på at gøre mig noget igen eller bestemme over mig mere og mere. jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan gå fra ham, har prøvet masser af gange men vender alligevel tilbage til ham efter en uges tid og jeg elsker ham sygt højt udover alt det for han har så mange gode sider også og det der er med ham er at han faktisk altid kan se sine fejl når han gør noget galt eller slår osv.. han kommer med det samme han har gjort noget og undskylder og trøster mig? Det kan jeg bare ikke få til at hænge sammen? Han siger at han ikke kan styre den vrede og vi har snakket så mange gange om det.. han ved godt selv den er gal. Men selv når han er clean og har været det i lang tid kan han stadig ikke styre sit temperement.. hvad gør jeg!!!? HVilke Råd har i til konflikt løsninger og problemer og skænderier? Da vi tit har en konflikt som han starter og jeg kan mærke jeg er ved at køre psykisk ned over det .. er iforvejen en psykisk sårbar pige og har haft en led ekskæreste førhen også.. og blevet udsat for lidt af hvert. Men hvorfor skal jeg igen opleve dette ? Det er et helvede. Og jeg vil ikke gå fra ham fordi jeg elsker ham.. hvad er jeres råd til mig? Kan jeg blive i dette forhold ? Kan der Overhovedet rettes op på tingene ? Tak på forhånd

Svar

Kære pige på 21 år

Mange tak for dit brev. Det er virkelig flot, at du har fundet mod til at bryde tavsheden og råber efter hjælp.

Det du udsættes for er meget voldsomt og dybt ulovligt. Det lyder som om, at du godt selv er klar over, at den vold som din kæreste udøver overfor dig, er i en meget voldsom grad, og at den er opstået som konsekvens af et stort temperament og et stodmisbrug. Du skriver også, at du allerede har forsøgt at gå fra ham et par gange, men at du hver gang ender med at gå tilbage til ham, uden du selv helt kan beskrive hvorfor.
Derudover skriver du, at du stadig elsker din kæreste, selvom du godt ved, at du ikke kan fortsætte med at være i et så voldligt forhold, hvorfor du er i tvivl om, hvad du skal gøre.

Jeg synes det er stort at dig, at du virkelig har forsøgt at hjælpe din kæreste og gerne vil være der for ham. Det lyder dog som om, at både du og din kæreste kunne have brug for professionel hjælp. Som du skriver, har I måske begge problemer med i bagagen. Har du mon fået hjælp til at bearbejde, det du tidligere har været udsat for og har du mon fået nogle redskaber til at komme ud af et voldeligt forhold? Jeg tænker både, om du mon har talt med dine forældre, søskende eller veninder om det der foregår mellem dig og din kæreste? Og derudover tænker jeg også, om du mon har fået haft nogle samtaler med en læge eller psykolog? Vi ved i hvert fald, at første skidt på vejen, er at for det sagt højt, og få en person, som du er tryg ved til at støtte dig i gennem processen mod et liv uden vold.

Du spørger, om der kan rettes op på det her, og det kan der godt. Af hvad jeg forstår, har du ikke børn med din kæreste eller noget andet, der forbinder jer for altid. Så derfor er det så vigtigt, at du rækker ud efter hjælp netop nu, og selv begynder at mærke efter, hvad du kan holde til på sigt. Det er på tide, at du forsøger at hjælpe dig selv, i stedet for at hjælpe din kæresten med hans problemer.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig herinde i form af, at en rådgiver tager nogle personlige samtaler med dig, som kan hjælpe dig med at forstå din situation og som kan støtte dig i at finde nogle løsninger, der kan hjælpe dig ud af volden. Du kan starte med at ringe herind i hverdagene på tlf.: 20 67 05 06. Du vil være anonym, og så kan du høre mere om vores tilbud. Du kan også altid skrive ind til vores chat, der har åben alle hverdage og søndag mellem kl. 16-21.

Igen er det så sejt, at du har skrevet herind og har råbt om hjælp. Det betyder, at du er ved at mærke efter og sætte en grænse for, hvad du vil finde dig i, i dit voksne liv.

Varme tanker til dig.

De bedste hilsner
Katrine