Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

28/09/2020

Har selvmordstanker

Lider med depression og selvmords tanker har også prøvet selvmords forsøg og at skærer

Svar

Kære pige på 13

Puha, ja, jeg kan høre på dig - som du også skriver - at du lige nu lider. Jeg kunne råde dig til mange ting, men du beder ikke om et specifikt råd. Og også helt fint, hvis du skriver for at dele med os, at du har det svært! Vi har brug for hinanden jo. Der er ingen af os der kan tåle at gå med tunge tanker og følelser helt selv, uden at det skaber smerte i os. Jeg håber at du har nogen gode voksne i din nærhed, du kan finde støtte i. Så du ikke skal gå alene med det svære.

Du kan få hjælp til at tale om depression og selvmordstanker hos Livslinjen. Her kan du ringe alle dage 11-04 på 70 201 201. Du kan også tale med nogen om det med at du skærer i dig selv. Det kan du hos LMS: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Dem finder du på lmsos.dk.

Bedste hilsner
Maria