BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
11
06/12/2020
Tør ikke snakke med nogen om det
Drengene fra min klasse kan godt lide at at slå mig uden at remme mig men være så tet på at remme mig at det næsten føles som om de remmer mig og det for min angst flippe ud
Men tør ikke snakke med nogen om det
Kære pige 11 år
Det lyder ikke rart, at drengene i din klasse oplever, at de kan tillade sig at slå ud efter dig - også selv om de ikke rammer. Jeg kan godt forstå, at det gør dig angst og ubehagelig til mode. Det de udsætter dig for, er slet ikke i orden! Du skriver, at du ikke tør tale med nogen om det. Hvad er det, der gør, at du ikke tør tale med nogen? Hvad frygter du, der vil ske, hvis du taler med nogen om det?
Jeg spørger fordi, jeg mener, at det er de voksnes ansvar at stoppe det, drengene gør. Derfor er der ikke bare én voksen - en lærer, en af dine egne forældre eller en veninde/vens forældre - som du kan finde modet til at betror dig til?
Til at hjælpe dig med at finde modet og turde fortælle, om det drengene fra din klasse gør, tænker jeg, at du kunne have glæde af at chatte med girltalk.dk, der har åben mandag til torsdag 18.30-22.30.
Jeg håber, at du kan bruge mine spørgsmål og råd.
Mange hilsner
Isabella