BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
53
08/12/2020
Kontakt til søster er stoppet
Hej.
Jeg skriver til jer, da min søster pludseligt har vendt mig ryggen. Jeg har gennem en del år set min søster, der er 2 år ældre end mig, som en god veninde. Vi er meget forskellige, men er gode til at samtale om stort og småt og har været rigtig meget sammen. Jeg har en fantastisk kæreste, der bor i Tyskland. Han er et stort privilegie, da han er klog, sjov, kærlig, voldsomt charmerende og rig. Min søster har ofte været med, når jeg skulle over til ham, hvilket har været rigtig hyggeligt.
Pludselig for ca tre måneder siden, hører jeg intet fra hende. Når jeg ringede til hende, blev jeg “trykket ud”, skrev jeg til hende, kom der ingen svar. Vi skulle som sidste år alle holde jul hos min kæreste og jeg forstod virkelig ingenting. Så skrev jeg en meget lang besked til hende, hvor jeg skrev, at jeg var bekymret og intet forstod. ENDELIG svarede hun. Dog mere eller mindre kortfattet, hvor hun skrev, at hun havde “trukket stillet for en tid” og at hun i øvrigt havde lagt andre planer for julen. Hun skrev også, at det intet havde med mig at gøre og at hun ikke var sur. Jeg skrev tilbage, at jeg intet fattede. Hun svarede efterfølgende, nærmest med paranoid undertone, at hun var i sin ret til at gøre, hvad hun ville og skulle ikke aflægge regnskab osv. Jeg blev oprigtigt bekymret, Dan jeg INTET forstod af denne pludselige adfærd. Jeg valgte derfor at ringe til hendes datter - hende har jeg et godt og nært forhold til - for at spørge, om hun havde nogen ide om, hvad der var sket. Hun sagde: Moster jeg gider ikke lyve mere, mor har fået en kæreste. Jamen herregud ! HVORFOR i alverden skulle det nu være en hemmelighed? Jeg blev nysgerrig, da han da måtte være noget helt særligt, siden det skulle være en hemmelighed! Id fra de få oplysninger (havde ikke et efternavn ) googlede jeg ham, da det måske ville kunne føre frem til en Facebook profil. I stedet kom det desværre nogle kedelige overskrifter frem om ham. Han er tidligere politibetjent, men blev frataget retten til at arbejde ved politiet for 10 år siden, da han blev dømt for et sexovergreb mod kvindelig kollega fra told og skat. Jeg var da noget overrasket og vidste ikke helt, hvordan jeg nu skulle agere, da jeg tænkte, at hun var nødt til at få det at vide. Jeg havde jo fået at vide fra min niece, at min søster skulle flytte sammen med ham - han bor ca 60km fra hvor hun bor. Dette var angiveligt besluttet allerede efter meget kort tids bekendtskab. Jeg fortalte min niece om, de overskrifter der desværre var kommet frem i håb om, at hun ville fortælle det til min søster. Det gjorde hun så med det resultat, at min søster har vendt mig ryggen totalt. Jeg får skyld for, at skulle have stalket ham osv. Hun har været virkelig modbydelig i måden hun har skrevet til mig på omend jeg har forklaret hende, at jeg blot ville finde hendes nye kærlighed på Facebook, men at der så kom andre overskrifter frem i stedet for. Andet var ren omsorg/bekymring for hende, at hun skulle oplyses om de ting. Hun angiver dog, at hun godt kendte til den historie, men også at den ikke er sand. Dog havde hun jo planlagt allerede INDEN jeg anede, at hun havde mødt en mand at skubbe mig væk. HVORFOR spørger jeg mig selv 100 gange om dagen. Jeg har grædt mange tårer, da jeg ikke begriber, at hun kan være på dén facon. Jeg vil lige tilføje, at min søster er den jaloux type i forhold til de mænd, hun har haft. For ca 15 år siden mødte hun også en mand, som hun flyttede sammen med. De boede sammen i 3 år og jeg mødte ham aldrig. Dog konfronterede jeg hende aldrig, da hun fortsat besøgte mig og vores børn var meget sammen. Har I et bud på, hvorfor ! Hvordan synes I, jeg bedst skal navigere rundt i det her? Mange kærlige hilsner x
Hej kvinde på 53 år.
Først vil jeg lige skrive at jeg har slettet dit navn, da vores brevkasse er anonym.
Dernæst tak for dit lange brev med en fortælling om dig og din søster og den kontakt der nu er brudt.
Jeg kan godt forstå din sorg, tristhed og forundring over jeres brud, som for dig virker helt uforståeligt.
Nu er det sådan at vi er en brevkasse for børn og unge, op til 23 år, som er udsat for vold i deres nære relationer.
Så vi har ikke de kvalifikationer der skal til for at hjælpe dig.
Det jeg kan anbefale dig er at tage kontakt til en psykolog eller psykoterapeut i dit område og tage nogle samtaler som kan hjælpe dig til måske at forstå hvad der sker, og i hvert fald acceptere det brud der er sket mellem jer.
Du ønskes alt det bedste.
Mange hilsner
Herdis