Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

18

Dato

21/01/2021

I tvivl om han elsker mig

Hejsa jeg er i tvivl om min kæreste stadig elsker mig, eller om han har mistet følelser, eller ik vil være sammen med mig mere.
Han er begyndt at blive kold og flabet.
Når jeg spørger ham, bliver han sur og ikke gider snakke med mig. Han giver mig ikke rigtig noget svar, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Svar

Kære du
Tak for dit brev. Jeg kan da godt forstå, at du kommer i tvivl om din kæreste vil være sammen med dig, hvis han pludselig har ændret adfærd og nu er kold og flabet.
Det lyder som om, du har forsøgt at tale med ham om det. Det synes jeg også er det rigtige, for det er jo hverken godt for dig eller for ham at blive sammen, hvis den ene part ikke ønsker det længere. Jeg vil derfor råde dig til endnu engang at tale med ham og forklare ham alvoren i din bekymring - og at du ikke vil finde dig i at blive behandlet sådan, når I skal forestille at være kærester, som holder af hinanden.
Hvis du har brug for yderligere råd eller sparring til, hvordan man kunne håndtere situationen vil jeg råde dig til at prøve at kontakte GirlTalk.dk. De er rigtig gode til at rådgive unge piger om alt mellem himmel og jord, også kærester.

Mange hilsner
Emilie, Bryd Tavsheden