BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
BREVKASSEN
VI SVARER HURTIGST MULIGT
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?
SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM
Pige
14
Dato
04/11/2021
Jeg er ensom og har det svært derhjemme
Ja …. Jeg ved fanmde ikke hvad meningen er med det her jeg skriver fordi jeg oplever ikke en skid vold men når jeg ikke har andre at kunne snakke med så må jeg komme ud med det her …. I stedet for hele tiden at skrive til jeres brevkasse …. Så kan jeg måske altid bruge det jeg skriver her …. på en eller anden måde og måske vise psykologen i morgen. Jeg har et samtale forløb med verdens sødeste inde ved jer …. men alligvel har jeg bare brug for at skrive det her. Jeg er hele tiden ked af det…. Tuder hele tiden og jeg har ikke nogen omkring mig…. Jeg prøver nogengange men det går ikke at sige det til nogen …. Alt jeg gør er forkert og jeg kan ingenting …. Jeg har det dårligt derhjemme og jeg ved ikke om jeg skal savne min mor fordi hun forlod mig nærmest…. Gik og kom aldrig igen og jeg er virkeligt ked af det pg tænker på det hele tiden …. Hun valgte mig også fra begrund af hendes religion…. Altså hun ændrede sig og ville have jeg skulle blive sådan og det har jeg ikke fortalt nogen men hun blev en helt anden….. hun så mig aldrig altså ….. hun kiggede ikke og talte ikke om andre end sig selv og kom med undskylninger …. Jeg er hele tiden ked af det over det min mor gjorde altså da hun skred og ikke kom igen ….. så må jeg hele tiden skubbe folk væk selvom jeg vil have de bliver….. jeg skriver til rådgivningstjeneste fordi jeg er så ked af det …. og cutter nogengange og har ofte selvmordstanker ….. jeg kan bare nærmest ikke mere…. og min veninde …. hun er ikke særlig sød…. hun beskylder mig for at kalde hende ting og fortæller mig jeg er en bitch og fake når jeg siger fra og fortæller hende at jeg er ked af hun aldrig lytter og hun skal altid være så voksen og kalder mig mig barnlig men jeg vil bare gerne være mig selv…. Jeg er ikke god nok eller sød nok…. det som om alle er imod mig…. du forstår det sikkert ikke og jeg skulle aldrig have skrevet det her kh klamme Sara
Svar
Kære søde Sara
Tusind tak for dit brev - det er godt du skriver til os, når du føler dig ensom og alene med dine tanker, følelser og bekymringer.
Du skriver flere ting i dit brev, så jeg vil dele mit svar lidt op.
Du beskriver, hvordan det føles som om, at alle er mod dig. Det er rigtig svært og ubehageligt at have det sådan og jeg kan godt forstå, at det ind i mellem føles sådan. Du beskriver også, at du har selvmordstanker og ind i mellem cutter, fordi du er så ked af det og det hele er uoverskueligt. Men derfor er det rigtig vigtigt at du ved, at vi er en masse, der er med dig!
Hvis dine selvmordstanker vokser, skal du søge hjælp hos Livslinjen på tlf: 70201201
Du skal vide, at den situation du er havnet i, ikke er din skyld.
Det er hverken din skyld eller dit ansvar, at din mor har svigtet dig.
Og det er hverken din skyld eller dit ansvar, at du har det dårligt derhjemme og er ked af det hele tiden.
Du beskriver en ambivalens i forhold til at savne din mor - du ved ikke, om du skal savne hende, for hun svigtede dig jo ved at forlade dig.
Jeg kan faktisk godt forstå, at du har denne ambivalens, for jeg fornemmer en vrede mod at hun svigtede dig - men samtidig er hun jo din mor, så hun burde være den, der passer på dig.
Vrede og savn er to følelser, der godt kan eksistere side om side, men jeg tænker, om denne følelse af savn måske også er et ønske om, at hun faktisk var en god, omsorgsfuld og pålidelig mor, som passede på dig?
Du beskriver til sidst i dit brev, hvordan du har en veninde, der ikke er særlig sød mod dig og kalder dig barnlig. Du skriver, at du gerne bare vil være dig selv - og det skal du holde fast i. Du er god nok lige som du er!
Jeg fornemmer, at du ind i mellem prøver at dele med din veninde, hvordan du har det og at hun har svært ved at lytte til dig og forstå dig.
Det kan være rigtig svært for unge på din alder at forstå, hvordan du har det - og det kan måske få dig til at føle dig ekstra ensom.
Selvom du slet ikke er alene med dine oplevelser, følelser og erfaringer, så er der rigtig mange børn, der ikke har oplevet det samme som dig. Det er derfor, at det kan det være rigtig svært for dem på din alder at forstå, at du har det så dårligt, som du beskriver.
Derfor er mit bedste råd til dig, at du bliver ved med at henvende dig til voksne som du har tillid til - til dine forældre eller til os, når du har det dårligt og er ked af det. Vi vil altid lytte, støtte og vejlede!
De bedste hilsner
Thea