Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

18

Dato

09/12/2021

Min mor accepterer ikke, at jeg er non-binær

Hej, jeg hedder Chris og er non-binær.

Min mor bruger verbal chikane imod mig, med at putte er binær på mig.
Selvom jeg siger til hende at jeg ikke vil blive kaldt mit gamle navn, så siger hun "Du kan ikke ændre mig" "Du dikterer over mit sprog" eller "Det er mit hus og du kan ikke ændre mig!"

Hvordan får jeg hende til at acceptere mig?

Svar

Kære Chris

Tak for dit brev.

Du beskriver, hvordan din mor ikke accepterer, at du er blevet non-binær eller dit ønske om nye tiltaleformer. Det kan jeg godt forstå er en rigtig vanskelig og ubehagelig situation, for når noget er rigtig vigtigt for os, bliver det sårbart og derfor ekstra smerteligt, når f.eks. din mor ikke vil anerkende, at du er non-binær.

I Bryd Tavsheden beskæftiger vi os med at hjælpe børn og unge, der oplever vold og selvom din situation ikke er rar og holdbar, er vi ikke specialister i problematikker inden for LGBTQ+. Derfor vil jeg henvise dig til vores dygtige og smadderkompetente kollegaer i LGBTQ+'s rådgivning: https://lgbt.dk/raadgivning/

De har mere erfaring med problemstillinger, der ligner din, og de vil bedre kunne give gode råd og vejledning. Det kan være, at de også kan rådgive og vejlede din mor i, hvordan hun bedst håndterer og accepterer jeres nye situation.

De bedste hilsner
Thea