BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
16
18/12/2021
Tidligere slået af mor og mormor.
Hej brevkassen. Jeg har sgu aldrig skrevet det her til nogen og nærmest kun mine søskende, mor og jeg ved det. Siden jeg nok var 5 år til jeg var 14 blev jeg slået af min mor og bedstemor. Ikke sådan noget hverdags noget men det var alligevel nok til at jeg i dag har taget skade af det psykisk. Det mest forvirrende er bare at det er dem jeg føler mig mest trykke ved. Selvom det er et overstået kapitel prøver jeg i dag at få hjælp psykisks da der er mistanke om at jeg har en depression. Jeg er bare i tvivl om at jeg skal fortælle dette eller ej. Jeg har aldrig sagt det til nogen voksen før og er bange for om de kunne finde på at gøre noget stort ud af det når jeg egentlig bare har brug for at de ved det så jeg kan få den rette hjælp. Er det normalt og kan jeg sige det til en voksen uden at de vil lægge sag an og alt muligt?
Kære pige på 16 år.
Tak for dit brev og det er godt at du åbner op for noget som er sket tidligere.
Det er godt at læse at du ikke længere bliver slået, og rigtigt trist at læse at det at blive slået, har været i dit liv i så mange år. Du skriver at det ikke sket så tit, men uanset hvor tit så er det ikke godt for børn at vokse op med at blive slået.
Jeg kan ikke vurdere om det har haft en betydning for din psyke eller om du har en depression. Du er også i en alder hvor der er mange tanker og også kan være uro som fylder meget i dig.
Du kan henvende dig til din læge og tale med lægen om at du tænker at du har en depression, så det kan blive afklaret. At have en depression er meget mere alvorligt end at være ked af det og trist, så det kan være vigtigt at finde ud af det.
Du kan godt fortælle en lærer om at du er blevet slået da du var yngre,
men jeg kan ikke vide om de vil kontakte socialforvaltningen. I hvert fald kan du være ret rolig i forhold til at der ikke bliver lagt sag an eller at politiet får oplysningerne.
Og måske skulle du finde forskellige veje til at få talt om det.
Du kan skrive til vores chat, læs på vores hjemmeside om chatten.
Du kan også undersøge om der er en ungdomsrådgivning i din kommune, dem kunne du kontakte.
Du kan også spørge dine lærere om de ved hvor du kan henvende dig, når du synes du har brug for private samtaler.
Måske har I på din skole en Trivselslærer som du kan tale med.
Jeg håber at du finder en som du kan tale med og fortælle hvordan det var for dig at blive slået da du var yngre.
Mange tanker til dig.
Herdis