Chat anonymt og få gratis samtaleforløb
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Brug for at snakke?

Chat med os alle hverdage fra kl. 17-20

Deltag i Kreativ Konkurrence
og vind 10.000 kr.

Var det virkelig vold?

Find ud af om du har oplevet vold i dit liv.

Er der noget,
du er i tvivl om?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

19

Dato

06/05/2022

Jeg er i tvivl om det jeg oplevede for lige lidt over 2 år siden var overgreb/voldtægt på min efterskole

Hej jeg er en pige på 19 og er faktisk lidt i tvivl om det jeg oplevede for lige lidt over 2 år siden var overgreb/voldtægt. Vi gik på efterskole sammen og havde en del fællesvenner. Han var ret gode venner med min kæreste på det tidpunkt og derfor begyndt at skrive en del sammen. En aften spørger han så om han må kommer over og se en film og spørger om vi ikke skal tale om alt det med min kæreste da vi på det tispunkt ikke havde en dårlig periode og jeg skrev det kunne være hyggeligt og ret at snakke med en ven der kan se tingene fra begges synspunkt så at han var meget velkommen. Da han så kommer over for han meget hurtigt drejet vores samtale ind på sex og om jeg ikke havde lyst til ham, her begynder jeg og blive lidt utilpas og prøver derfor at få samtalen til at handle om noget andet. Lidt efter begynder han at komme tættere på og spørger om jeg ikke vil have sex med ham, jeg starter med at sige nej og han spørger hvorfor hvor jeg efterfølgende forklare at da jeg på det tidspunkt var jomfru ikke havde haft været sammen med nogen før, han starter med bare at bryde ud i grin og begynder så han komme endnu tættere og er sådan kom nu, du vil jo godt osv. Jeg siger gentagende gang nej og han forsætter, jeg holder egentlig fast i min beslutning men så begyndte han at sige at han ville fortælle alle de andre på efterskolen at jeg havde kastet mig over ham og det var mig som havde startet det hele og hvad folk og min kæreste ikke ville tænke, men at hvis jeg bare havde sex med ham ville han ikke sige et ord til nogen . Han blev ved og ved med at presse på så til sidst ender jeg med at sige ender jeg med at sige ja. Det var super ubehageligt og jeg lå og græd indtil han var færdig, jeg var rigtig ked af at det var sådan min første gang blev og har ikke talt med nogen om det siden. Jeg tror det er fordi jeg i virkeligheden er meget i tvivl om hvor vidt det er min egen skyld.

Svar

Hej med dig!

Hvor er det godt du skriver!

Du spørger om du har været udsat for en voldtægt eller et overgreb på din skole. Det vil jeg gøre mit bedste for at svare på og samtidig fortælle dig, hvad du kan gøre nu.

Du fortæller, at du har en ven på efterskolen, som også er ven med din kæreste. I tager en snak om dit forhold med din kæreste. Han drejer det dog hurtigt over på sex og det begynder at blive ubehageligt for dig. Han spørger først om du ikke har lyst til at have sex med ham og du siger nej. Han bliver ved og du siger stadig nej. Til sidst truer han dig med at fortælle til alle på efterskolen, hvis ikke du går med det til det. Du ender med at gå med til det, i frygt for at han siger det til nogen.

Først og fremmest, vil jeg gerne sige til dig, er jeg rigtigt ked af du har haft den her oplevelse med din første gang. Det er slet ikke okay. Det er ikke sådan sex skal være. Det havde du og har du slet ikke fortjent. Det håber jeg, at du ved!

Du spørger om du har været udsat for en voldtægt/et overgreb. Det lyder det desværre som om. Du er blevet truet/presset til at sex, som du ikke havde lyst til. Så kan det godt være, at du sagde ja til sidst. Men du havde sagt nej flere gange, du sagde ja på baggrund af en trussel og du lå og græd mens det skete. Alt det fortæller mig, at du blev udsat for et seksuelt overgreb og psykisk vold på samme tid. Psykisk vold er trusler og et seksuelt overgreb er et overgreb der involverer et en seksuel handling mod en andens vilje.

Når du læser det her, så kan det godt virke meget voldsomt. Og det er fordi, at det er det. Det er meget ubehageligt og kan påvirke en lang tid bagefter. Du skal vide, at hvis du stadig er meget påvirket af det, så er det helt naturligt. Det kan du heldigvis få hjælp til. Det fortæller jeg dig mere om til sidst i mit svar.

Du skriver også, at du er i tvivl om det er din skyld?

NEJ - det er på ingen måde din skyld. Du er blevet udsat for et overgreb. Det er ikke din fejl, det er ikke dit ansvar - men du fortjener at få noget hjælp til at bearbejde den her vildt ubehagelige oplevelse.

Har du fortalt det til nogen? Er der nogen som du føler dig tryg nok, til at snakke med det her om?

Det kan godt virke skamfuldt at snakke om. Hvis det er det, så er det helt forståeligt.

Men det er virkelig vigtigt, at du får snakket med nogen om det.

Herinde er vi eksperter i vold - det gælder også seksuelle overgreb. Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig med at bearbejde din oplevelse.

Jeg synes derfor at du skal skrive til os på chatten mandag-fredag fra kl 17-20. Find et tidspunkt hvor du kan være alene i en times tid, så du har god tid til at fortælle os om din oplevelse.

Jeg vil også gerne fortælle dig om vores samtaleforløb. Her kan du få din helt egen rådgiver, som hjælper dig med at bearbejde din oplevelse. Læs mere på vores hjemmeside.

Begge ting er anonyme og gratis tilbud.

Jeg håber inderligt, at du ved, at det her ikke er din skyld. Du fortjener hjælp til at få det bearbejdet. Kontakt os når du har tid.

De kærligste hilsner, Bryd Tavsheden