Du bestemmer selv hvordan, hvornår og hvad du vil sige.
Vi sidder klar til at lytte til din oplevelser med vold og hjælpe dig videre.
Du bestemmer selv hvordan, hvornår og hvad du vil sige.
Vi sidder klar til at lytte til din oplevelser med vold og hjælpe dig videre.
Hos os er du altid anonym. Både på chat, brevkasse og over telefon. Det betyder, at vi ikke ved hvem du er, hvor du bor eller hvad du laver. Du kan trygt dele dine oplevelser med os uden at vi behøver vide hvem du er. Det vigtigste i vores rådgivning er, at du føler dig tryg og sikker i at dele dine oplevelser med vold, derfor er det altid vores fokus.
Når du starter en chat eller brev kommer en lille boks, hvor du kan vælge at udfylde få oplysninger om dig. Det kan hjælpe os med at finde den bedste rådgivning til dig, men slet ikke et krav at opgive. Det er helt op til dig, hvad du vil fortælle os om dig. Efter boksen bliver du sendt direkte videre til chatten eller brevkassen.
Når du er færdig med en chat, bliver du spurgt om at udfylde et spørgeskema. Det hjælper os til at finde ud af, hvordan vi kan gøre rådgivningen bedre. Du må meget gerne besvare det. Efter du har sendt et brev går der maks 24 timer, før du får svar.
Det er helt fint! Vi snakker om det du har brug for. Vi hjælper dig med at bearbejde dine oplevelser, få styr på tanker og følelser og giver dig konkrete råd, til hvad du kan gøre i netop din situation. Du behøver ikke at have forberedt noget på forhånd.
Alle vores rådgivere er underlagt tavshedspligt. Det betyder at vi aldrig deler information udenfor organisationen.
Ja! Hvis man har brug for vores hjælp til at kontakte kommunen eller politiet, så vil vi bede dig om at fortælle os hvem du er. Vær opmærksom på at hvis du gør det, er vi underlagt skærpet underretningspligt. Det betyder at vi har pligt til at gå videre med din sag, så du kan få den hjælp du har brug for. Vi vil altid oplyse dig om hvis du har opgivet din anonymitet, før vi går videre med din sag.
Her møder du virkelige mennesker, som sidder klar for at hjælpe dig med det der fylder. Alle rådgivere er frivillige og bruger derfor deres fritid på at hjælpe børne og unge som dig. De har desuden helt vild meget viden om vold og har gennemgået et uddannelsesforløb. Det betyder at de har en forståelse for, hvad der sker hos dig og i din familie eller parforhold.
For os er det vigtigt, at du har en god oplevelse i vores rådgivning. Hvis du har haft en dårlig oplevelse med vores rådgivning, har du mulighed for at klage. Se hvordan her.
Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. Brevkassen er åben alle dage, året rundt.
Har du været udsat for vold og har du brug for at tale med nogen om det?
Vores dygtige rådgivere sidder klar bag tasterne til at hjælpe dig og lytte til din historie alle hverdage fra kl. 17-20. Klik på ’CHAT NU’ for at starte en anonym chat.
Du kan ringe og tale med os om vold hver mandag til torsdag fra kl. 17-20. Her sidder vi klar til at svare på alle dine spørgsmål og hjælpe dig med at bryde med volden.
Har du brug for at tale om dine oplevelser med vold over flere gange, kan du få et gratis og anonymt samtaleforløb med én af vores professionelle rådgivere. Du behøver ikke at fortælle dit navn og samtalerne bliver mellem dig og rådgiveren. Det er dit valg, om du vil komme alene eller sammen med en ven/voksen. Samtalerne kan enten foregå online eller ved fysisk fremmøde. Det er helt op til dig, hvad du har det bedst med.
Ring eller skriv til os for at aftale tid til første samtale.
samtaler@brydtavsheden.dk
+45 4445 2090
kl. 9-15