BREVKASSE

Pige

15

18/07/2019

Ingen prøver at hjælpe mig

Jeg føler ikke at der nogen der gider mig, hverken i min fritid eller i skolen, jeg føler ikke jeg har nogen venner, eller nogen i mit liv som faktisk gider at hjælpe.
Den skole jeg går på er forfærdelig, og jeg vil på en måde og på en måde ikke flytte skole, jeg har fortalt så mange af mine lærere hvad mit problem er i skolen, men ingen prøver at hjælpe mig, jeg har endda også været nede på kontoret, for at snakke med viceskolelederen, men jeg føler at alle hader mig, jeg føler mig ignoreret og efterladt.

Nu når at jeg ikke føler jeg kan få hjælp på den skole jeg går på, har jeg prøvet at række ud til så mange steder, som f.eks. her inde på Børnetelefonen, Headspace og mange andre, men jeg føler ikke at der er noget der hjælper i det lange løb, det hjælper mens jeg skriver/snakker med personerne, men efter får jeg det sygt dårligt igen, og det er sådan hver gang jeg kontakter nogen. Jeg kan ikke tænke andet end at, jeg er sygt håbløs og ligegyldig, og at jeg ikke kan få det bedre og at det kommer til at være sådan for altid.
Der er også nogle tidspunkter hvor jeg får tanker om at jeg ikke gider at være her mere, og at jeg giver op i alt. Jeg kan også godt finde på at kalde mig selv en idiot, og sige til mig selv at jeg er sygt dum, fatsvag og alt der er så nedladende som det.

Kære pige på 15 år,

Tak for dit brev, hvor du så fint beskriver hvordan du føler dig alene, hadet, ignoreret og efterladt i den situation du står i lige nu. Det kan være svært at være ung, da der er mange følelser i spil hele tiden og hjernen arbejder på højtryk for at udvikle sig. Du er bestemt ikke ligegyldig og det behøver ikke at være sådan for altid. Men det krævet at vi selv gør noget andet end det vi plejer og det kræver hjælp.

Du skriver at du har snakket med dine lærere og viceskolelederen. At du er i tvivl om du vil flytte skole. Du skriver skolen er forfærdelig, men ikke hvad der får dig til at synes det. Her er jeg nysgerrig på, hvor dine forældre er i alt det her. Vi skal gerne lære at hjælpe os selv, men det er vores forældres ansvar at hjælpe os til det. Har du talt med dine forældre om dine problemer? Jeg tænker at en af årsagerne til at du har talt med de voksne på din skole, muligvis kunne have noget at gøre med at du ikke kan tale med dine forældre. Men det er rent gætteri. Hvis ikke du har talt med dine forældre, vil jeg råde dig til at gøre det som det første.

Du har skrevet til Bryd Tavsheden og her arbejder vi med børn og unge som er og har været udsat for vold. Ud fra hvad du skriver i dit brev, er det umiddelbart ikke dét, der er situationen for dig. Hvis det er sådan, at du har vold inde på livet derhjemme, vil jeg anbefale dig at skrive igen, eller ringe ind til os så snart vi åbner chatten efter sommereferien (29. juli). Vold er også andet end den fysiske del. Det kan også være psykisk vold. Altså, hvor man gennem længere tid er blevet angrebet verbalt af en nær relation; altså bliver groft kritiseret, nedgjort, truet, isoleret og ydmyget.

Jeg læser ud fra dit brev at du kritiserer og nedgører dig selv en del, altså det her med at kalde dig selv for en idiot og fatsvag. Det kommer ikke af sig selv - dvs. det tyder på at det er noget du har fået at vide, eller har hørt andre kalde sig selv eller sige til andre. Måske kunne det være en fordel for dig at kontakte chatten ml. 16-19 og at få åbnet lidt op for hvad der sker derhjemme.

Og ellers vil jeg rådgive dig til at kontakte ventilen. (https://ventilen.dk/for-unge/) De specialiserer sig ved at have formet et fællesskab for unge, der føler sig ensomme. Mange unge føler, ligesom dig, at ingen gider dem. De føler sig forkerte, misforstået og ikke gode nok som de er. Mange unge ved jo slet ikke hvem de er, fordi de mangler nogle at spejle sig i, mens de udvikler deres identitet. Gennem ventilen, er der mulighed for at øve sig i at være i sociale relationer, Du kan se på hjemmesiden hvor der er mødesteder, i nærheden af dig og læse lidt om alt de tilbyder. Du er ikke alene.

Jeg ønsker dig et liv fyldt med venskab og kærlighed, det kan tage noget tid at bygge op. Jeg kan se du har skrevet 2 gange ud fra din IP adr., du er helt anonym stadig, men jeg svarer derfor kun på det ene brev.

Kærlig hilsen
Nita