Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

19/07/2019

Min mor har slået mig flere gange

Hej, jeg har skrevet her ind tidligere (i går/ 19-07), og jeg vil bare sige at jeg har haft vold inde på livet. Min mor har haft slået mig flere gange, hun har kun lige gjort det her for ca. 2 uger siden, ellers så var der gået et år i mellem den tidligere gang det var sket. Jeg kan IKKE snakke med mine forældre om hvordan jeg har det, på grund af meget mistillid, i hvert til min mor, jeg kan ikke snakke med mine far da jeg er virkelig genert over for næsten alle i min familie. Så det er lidt mere i forhold til mine forældre. 🙁

Svar

Hej igen, kæreste du på 15 år,

Hvor er det godt du skriver igen og hvor er det modigt af dig at du bryder tavsheden om hvad der sker derhjemme. Jeg kan godt forstå at det er svært for dig at snakke med dine forældre om det. Når dem der skal beskytte os slår os, er det ødelæggende for relationen. Og selvfølgelig opstår der, som du selv beskriver, mistillid. Samtidig ødelægger det ens selvbillede. Du skriver du ikke kan snakke med din far, da du er virkelig genert. Der kan også være noget frygt involveret, som er helt normalt i din situation. Men hvis du har et ok forhold til din far, vil jeg alligevel anbefale dig at prøve at tale med ham.

Har du fortalt andre om at du er blevet slået? Det er nemlig super vigtigt at få det italesat. Du har haft snakket med forskellige organisationer, har du fortalt dem om det? Du nævner at det er sket nogle gange. Uanset hvor mange gange det sker og om det er bevidst eller sket i afmagt, er det svigt og det kan skabe følelsen af håbløshed, som du nævnte i dit tidl. brev. Det er vigtigt at du får noget hjælp til at komme videre.

Jeg sender nogle links, som muligvis kan hjælpe dig lidt på vej. Der er videoer og artikler, som viser at du langt fra er alene og at der er mulighed for at komme videre.

Jeg vil klart anbefale dig at tage kontakt til os på chatten (fra 29/7 ml. 16-19), eller i basen (fra 30/7 ringe ml. 10-15 på 20 67 70 05 / skriv til: basen@brydtavsheden.dk), hvor du har mulighed for at få en samtale med en rådgiver her hos Bryd Tavsheden.

https://brydtavsheden.dk/om-vold/viden-om-vold/
https://www.boerneraadet.dk/rettidig-omsorg
https://bornsvilkar.dk/faa-gode-raad/svigt/stop-vold/
https://www.boerneportalen.dk/har-du-brug-for-hjaelp/vold-og-overgreb/

Med kærlig hilsen
Nita