BREVKASSE

Pige

13

09/12/2018

Der jo ingen der ved, hvad der foregår med mig derhjemme

Hej, jeg er en pige på 13 som er meget træt af noget, min mor kan ikke kontrollere sig selv, fordi hun føler hun hele tiden har magt over mig, det er sket siden jeg var helt lille, jeg er siden lille blevet straffet med vold.

Min mor og far er ikke skilt, da min far bare siger jeg skal gøre hvad hun siger for at undgå problemer, men mit største ønske er bare at de bliver skilt, for vil ikke bo med min mor. Det er som om min mor har to forskellige sider af sig selv, en djævel og engel, hun er djævlen når hun bliver sur og bruger vold mod mig, og englen når jeg bare gør alt hvad hun siger og så hun føler jeg er i hendes hænder og at hun kan kontrollere mig.

Det med at jeg skal gøre hvad hun siger, vil sige at jeg selvfølgelig gør hvad hun siger for eksempel når hun siger jeg skal lave mine lektier osv. Men problemet er bare når hun beder mig om noget så har hun den magtfuldt onde stemme som om jeg er hendes slave, og så får jeg mindre lyst til at gøre hvad hun siger, så kan jeg måske svare flabet tilbage, så de mindste ting gør hende på nerverne, og så eksploderer hun det vil sige hun har prøvet at slå mig med en mor, skubbet mig og givet mig lussinger, jeg har mange gange begyndt at græde, men hun bliver ved, som om hun ikke har medfølelse for mig. Jeg har mange gange sagt til hende jeg ikke Vil ha hun skal slå mig, og snakke sådan til mig, men hun bliver ved og tror hele tiden hun har ret, og magt over mig. Hun siger heller aldrig undskyld til mig.

Mit problem er også bare blevet jeg har fået mere koncentrationsbesvær i skolen, og hun går også bare mig mere og mere på nerverne. Men min mor er selvfølgelig rigtig sød mest af tiden og hjælper mig med mange ting, men jeg føler stadig hun har ødelagt mig lidt, og vores relation og forhold til hinanden er bare usundt og dårlig fordi det er tit vi er uvenner. Det med vold og ondskab som min mor er når hun bliver så hurtig sur, har givet mig mange komplekser, også jeg synes ikke jeg er blevet sødere af det, jeg føler ikke selv jeg er ond, men tror jeg bliver fra min mor.

Er tidspunkter hvor jeg er sød og ond. ligesom min mor, og vil virkelig ikke være ligesom hende. Der har været tider hvor jeg haft kærester som jeg har svigtet indirekte uden jeg kunne mærke jeg havde gjort noget forkert, før efter jeg mærke følelser over for personen og græder osv får det også at vide fra mine venner og veninder.

Mine exer hader mig så rigtig meget nu og alle deres venner, og synes slet ikke det er rart mere, for jeg har jo været forelsket i dem, og ved ikke hvorfor jeg svigter dem. Men de er så sure på mig og skaber rygter om mig, og nu har jeg også et dårligt ry på en anden skole, og ka ikk rigtig gøre noget for føler de fleste hader mig. De ikk sure på mig, jeg er bare klam. Siger de. Ved snart ikke hva jeg skal gøre, altså nogle af drengene fra min klasse kan heller ikke lide mig. Altså og nu er jeg blevet den der onde pige ingen kan lide. Jeg er godt nok blevet populær, men på den dårlige måde. Jeg vil jo gerne være en sød, og sådan var jeg også som lille, men jeg er bare blevet slemmere og slemmere uden jeg selv har lagt mærke til det, jeg har aldrig haft den bedste selvtillid, men nu er jeg blevet den onde så føler jeg har facade nu og skal gå rundt og være det.

Ved bare ikke hvordan jeg skal gøre alle tingene gode igen. Jeg har en bedste veninde, som jeg har fået at vide jeg skal holde en pause fra, fordi vi fik dårlig indflydelse på hinanden. Så har selvfølgelig mine andre veninder, men føler bare ikke de er så loyale, føler lidt de er falske. Har bare haft rigtige hårde tider, hvor jeg ikke havde lyst til at leve, på grund af det derhjemme. Der jo ingen der ved, hvad der foregår med mig derhjemme. ikke engang min bedste veninder, kun mig min mor far og søster. Ja, ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at gøre alting godt igen.

Altså folk tror jo bare jeg er den onde piger som svigter drenge, og bare har det gode liv og vil folk ondt. Men i virkeligheden er jeg en sårbar person der prøver at skjule min svaghed, med ondskab og føle jeg er den bedste osv. de ved jo ikke der er en grund til alt. håber jeg kan få hjælp. tak.

Kære pige på 13 år, Tak for dit lange brev!

Det er rigtig godt du skriver herind, for som jeg læser det, er der flere ting som er svære for dig. Du beskriver din mor som meget som kan svinge meget i humør. Det lyder meget bekymrende at hun kan finde på at slå dig, hvis ikke du gør som hun siger, hvilket er ulovligt i Danmark.

Du skriver også at din far ikke blander sig, men faktisk støtter din mor, hvilket også virker bekymrende, da han burde støtte dig i, at din mor skal behandle dig respektfuld og selvfølgelig uden at slå dig. Jeg kan også forstå på dit brev, at du synes det går ud over dine relationer i skolen, og dit koncentrationsbesvær, da det er svært at være den søde pige, med alle de problemer du kæmper med på hjemmefronten. Jeg synes det lyder som om du står meget alene og behøver hjælp udefra, til at løse de konflikter du oplever derhjemme. Jeg vil derfor opfordre dig til at tale med en lærer på din skole, som du har tillid til og fortælle at din mor kan finde på at slå dig, hvis ikke du gør hvad hun siger og at det påvirker dit humør og trivsel.

Nogle kommuner tilbyder hjælp til hele familien, så din mor og far kan lære, hvordan man skaber et trygt og tillidsfuldt miljø derhjemme. Din lærer kan evt. hjælpe med at få kontakt til de personer hos kommunen der kan hjælpe dig. Du er også meget velkommen til at ringe til os i vores åbningstid og tale med en rådgiver, da det er vigtig at du får hjælp udefra så din situation kan ændre sig.
Mange hilsner

Camilla