Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

05/08/2019

Fester/fælleskab VS kæreste

fester/fælleskab VS kæreste.

Hej, jeg er en pige på 16 år og føler jeg bliver tvunget til at vælge. Jeg har en kæreste han er også 16 og vi har været sammen i snart 11 måneder. Jeg er lige gået ud af 9. klasse og skal starte i 1.g. Jeg ved at gymnasium også har en mange fester man kan vælge at komme til, jeg er dog ikke den største fest pige, men jeg kan godt lide fælleskabet.
Nu står jeg bare et sted, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Min kæreste han hader fester og tanken om jeg skal drikke alkohol. Så hele slutningen af 9. klasse fik jeg han med til fester, får at vise jeg godt kunne/kan passe på mig selv. Det krævede dog meget at få ham med for han sagde hele tiden han ikke gad, men kom altid fordi han ikke vil lade mig gøre det selv. Hvis jeg fik et fast nej for den der holdte festen eller han virkelig ikke gad skrev han om det virkelig var så vigtigt for mig og jeg opfører mig så en luder eller lignede.
Han vil ikke have jeg skal deltage i fester på gymnasiumet, men jeg vil heller ikke lukke mig selv nede i en kasse længere. Nu stor jeg bare der hvor han nærmest har stillet det op som et valg mellem fester og fælleskab eller ham. Jeg elsker ham selvfølgelig rigtig højt og kan ikke se min hverdag uden ham. Han siger selv at han ikke kan lide jeg er til fester nu hvor han ikke kan se hvad jeg laver eller få andre til det, for han kender nemlig kun min bedste veninde. Han tror bare ikke på at hun vil passe på mig, da han har set hende meget fuld et par gange.

Hvad skal jeg gøre? skal jeg bare lukke mig elv nede i en kasse? eller skal jeg bare tage med til fester? selv om jeg kan miste ham der er grunden til at jeg har løst til at stå op hverdag.
Hvad skal jeg? føler mig fanget....

Hilsen hende der skal tag et valg...

Svar

Kære hende der skal tage et valg,

Tak fordi du skriver, og forklarer om det valg, som du føler, at du skal tage. Det er aldrig let at stå foran et svært valg, og det er dejligt, at du deler dine tanker.

Jeg kan forstå på dit brev, at du er rigtig glad for din kæreste, men der er flere ting, som kan virke bekymrende. Når du skriver, at din kæreste kan finde på at kalde dig "luder", holde øje med dig og styre dig, lyder hans adfærd som om, at du er udsat for psykisk vold. Det er aldrig okay, at kalde sin kæreste for "luder" eller lignende ubehagelige ord, og det er ikke okay, at din kæreste ikke lader dig tage en fest, hvis du gerne vil afsted.

Det er vigtigt, at du lytter til dig selv. At du lytter til hvad du har lyst til at lave og hvilke fællesskaber du har lyst til at være en del af. For mange er fællesskabet en meget vigtig del af gymnasieoplevelsen.

Du skriver at I har været kærester i 11 måneder, og du beskriver en oplevelse af at være fanget og at være lukket nede i en kasse. Tror du, at denne følelse vil forsvinde i gymnasiet, hvis I fortsætter på samme måde som i 9. klasse? Har du gjort dig tanker om, hvordan du godt kunne tænke dig, at et forhold ser ud?

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og at du tager et valg, som du selv er glad for.

Hvis du har lyst til at snakke mere, så har vi i Bryd Tavsheden også en chatrådgivning, som du kan skrive til mandag til fredag kl. 16-19.

De bedste hilsner
Sofie