BREVKASSE

Pige

12

12/08/2019

Det knuser mig hver dag

Hej, mig og min mor har de sidste fire år skændtes om alt og det knuser mig hver dag og nu hvor jeg bliver ældre og bliver lidt værre så er det bare forfærdenligt, min mor har truet med at flytte når hun har været vred og min far fortalte mig forleden at mor flytter ud i et stykke tid og at de måske bliver skilt, men at jeg ikke måtte sige det til nogen og jeg har brug for at komme ud med det kan jeg få et godt råd?

Kære pige på 12 år.

Tak for dit brev og hvor er det godt, at du skriver herind. Du beskriver, hvordan skænderier med din mor knuser dig hver dag, og hvordan det opleves som værende forfærdeligt. Det er ikke rart at gå rundt med disse følelser, og jeg tænker, at du ikke skal gå rundt med dem alene.

Du skriver selv, at du har brug for at komme ud med det, og hvor er det flot, at du selv ved, at det ville være godt for dig at snakke med nogle om det. Jeg tænker også, at du kunne have gavn af at tale med en om det, du oplever.

Dit brev gør mig nysgerrig på, hvor din far er i alt dette. Du beskriver, at han har fortalt dig, at ham og din mor måske skal skilles, men du beskriver ikke noget om skænderier med ham. Skændtes dig og din far også? Er din far mon til at tale med om, hvordan du oplever skænderierne og din mors trussel om at flytte væk? Han siger, at du ikke må fortælle om skilsmissen til nogle, men kunne i to tage en snak omkring det?

Måske tænker du, at det bliver en svær samtale, eller at du ikke kan eller tør. Så synes jeg, at du skal skrive herind på vores chat mellem 16-19 fra mandag til fredag. Så kan du få hjælp fra en af vores rådgivere til, hvordan samtalen skal forløbe. Det kan være godt at have øvet samtalen og have talt den igennem med nogen først.

Hvis det ikke er en god ide med din far, er der så andre i dit liv, du kan tale med det om? Det kan eksempelvis være en lærer, en ven eller venindes forældre eller et andet familiemedlem. Altså bare en anden som du føler dig tryg ved at fortælle det til.

Det er almindeligt at skændes med sine forældre, men det skal ikke være så voldsomt, at det knuser dig. De følelser du har, skal du ikke sidde med alene. Så det er så godt, at du har skrevet herind, og jeg håber mit svar kan bruges og inspirere dig til at gå videre med at sætte ord på det du oplever derhjemme.

De varmeste hilsner
Katrine