Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

11

Dato

14/08/2019

Far tæver mig hele tiden

Hej. jeg kan ikke findeud af det mere. min far tever mig hel tiden og kumunen sagde at det skulle jeg snak med min lerer om. men han er jo fars fodboldven og han sagde det bare til far og så fik jeg bank igen. nå jeg ikke er 15 år så kan jeg da ikke komme i fensel vel. vis jeg tager fars gever og skyder så kommer jeg kun på en slags efterskole gør jeg ikke ? så skal jeg ikke bo jemme mer vel. i må ikke sige noget til far nå i er anonym vel lissom vores doktor han siger at han ikke må sige noet til noen vel

Svar

Kære dreng på 11 år,

Mange tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du skriver til os. Det du fortæller, er meget alvorligt. Der er ingen, som skal have det sådan. Du skal vide, at jeg tror på dig og vil gøre alt for at hjælpe dig.

Det er en frygtelig klemme du er i. Kommunen, som sendte dig til din lærer. Din lærer, som er din fars fodboldven og som fortalte det videre til din far. Og så endte du med at få bank igen. Jeg kan godt forstå, at du er fuld af afmagt og forsøger at finde en løsning, så du kan komme væk fra din far. Jeg læser det , som din fortvivlelse, men at skyde med geværet er ikke en god løsning. Og jeg tror, at du ville ende med at blive rigtig ked af, at gå den vej. Vi to bliver nødt til at finde nogle andre udveje sammen.

Hvis jeg skal hjælpe dig rigtigt, så skal jeg tale med dig. Du har ikke gode erfaringer med at fortælle voksne, at du får tæsk, så jeg kan godt forstå, hvis det er svært for dig at ringe til mig. Men du skal vide, at du er anonym og at jeg, ligesom din doktor, ikke siger det til nogen. Med mindre at du er okay med det. Jeg kan for eksembel prøve at hjælpe dig med kommunen. Du kan ringe til mig i hverdagene fra kl 9-16 på telefon nummer 20 67 05 06. Hvis en af mine kolleger tager telefonen, så spørg efter Rikke.

Du kan også prøve at tale med nogen fra din familie. Har du en sød tante? En mormor som du har det godt med? En stor fætter eller kusine, som kan hjælpe dig? Jeg tænker også på, hvor din mor er i alt dette og om hun kender til volden? Det kan være at du har en god voksen i dit liv, som er god at tale med og som kan hjælpe dig?

De fleste skoler har en sundhedsplejerske og du kan også prøve at tale med hende. Hvis du får mærker efter volden, kan du vise hende dem. Det kan være at du ind i mellem får rifter eller blå mærker, når din far slår. Næste gang det sker, synes jeg, at du skal vise det til sundhedsplejersken. Det skal hun tage meget seriøst.

Jeg håber, at du har fået nogle idèer til, hvilke andre veje du kan vælge, for at stoppe volden. Og så håber jeg virkelig, at du har mod på at ringe til mig.

De varmeste hilsner
Rikke