BREVKASSE

Pige

19

14/08/2019

han roder i min telefon om natten

Jeg ved ikke om det er et reelt problem, eller mig der er hysterisk.

Men jeg har kendt den her fyr i et par måneder, altså han er en af mine bedstevenners bedsteven, så jeg har kendt ham længe, men vi har kun været kærester i et par måneder. Det er som om at i det øjeblik vi blev et par, og ikke længere bare var en uskyldig flirt, så ændrede han sig. Jeg ved at han roder i min telefon om natten, at han kigger i mine ting og han kræver altid telefon numre og adresser på de mennesker jeg omgås med.

I starten der var det sådan nogle småting, som hvor jeg var hvis jeg var ude eller hvornår jeg kom hjem- hvilket jeg ikke lagde noget i. Men nu er det blevet til at jeg skal udlevere adresser, fulde navne og telefonnumre. Jeg har haft slået min gps fra min telefon, så man ikke kunne se hvor jeg var hverken på snap eller facebook, men jeg har oplevet nu at den bliver slået til igen. Han ved ikke at jeg ved at han roder i min telefon, han ved heller ikke at jeg ved at han roder mine ting igennem. Han bor et godt stykke fra mig, så vi ses primært i weekenderne, men vi hang sammen hele sommerferien- men efter jeg er startet på uddannelse her hvor jeg bor, så er han begyndt at ringe mindst 10 gange imens jeg er i skole, hvis jeg ikke tager den så går han helt amok og kimer mig ned eller fylder min voicemail med vrede beskeder. Hvis jeg ikke sender snaps af mine omgivelser fx hvis jeg skriver at jeg er i skole, så tror han ikke på det medmindre jeg sender en snap video af hele lokalet.

Han beskylder mig konstant og hele tiden for enten at være utro eller fuld af løgn, vi har snakket om at jeg nogen gange føler mig kvalt i tomme anklager og lange voicemails- men så får jeg af vide at det er mig der er hysterisk og lægger for meget i det. Jeg er ikke selv Guds bedste barn, jeg kan også blive frustreret hvis han ikke svare, men det er hvis der er gået flere timer, jeg har en reaktionstid på max 5 minutter, før han begynder at anklage mig for alverdens ting eller kimer mig ned. Jeg ved ikke om det er mig der burde svare hurtigere, om jeg er hysterisk eller om det faktisk er ham der er gal på den.

W har haft en svær barndom, han har en masse problemer med i bagagen, men det skal vel ikke gå udover mig? Men omvendt så jeg er slev gået ind i det, velvidende om hans person, jeg vidste godt at han kunne være en smule jaloux, men det her er ved at æde vores forhold op altså.

Vi er begge mennesker med et stort temperament, vi har før begge haft slået hinanden, det er sket under to skænderier- et hvor jeg slog først og et hvor han slog først. Så det var vi vel lige gode om? Jeg holder så utroligt meget af ham, han er min første sådan rigtige forelskelse, men er det sådan her det skal være?

Kære pige på 19 år,
Tak for dit lange og detaljerede brev om dit parforhold. Du beskriver et forhold, hvor du holder af din kæreste - som er din rigtige første forelskelse – men også er ved at kvæles i mistro, jalousi, beskyldninger og kontrol, hvilket er med til at gøre dig frustreret, men også forvirret over, om det er dig, der er hysterisk.
Det forhold du beskriver, har alle lighedspunkter med psykisk vold, læs evt. på vores hjemmeside under psykisk vold og se de korte film. Dertil kommer at I begge har et temperament, som har gjort at I slår på hinanden. Det er ikke sundt og du spørger, om det er sådan et forhold skal være, og nej, det er det ikke.
Vi kan alle blive sure og være uenige, men et forhold skal bygge på gensidig glæde og respekt for hinanden. Det er vigtigt, at du føler, at du er en del af jeres forhold, og at din stemme er lige så vigtig som din kærestes. Måske kunne det være en ide, at skrive ned på et stykke papir, hvad der fungerer og ikke gør, og på den måde få en større selverkendelse af, om det er et forhold du ønsker at blive i?
For jeg læser netop i dit brev, at du er usikker på om det er dig, der er hysterisk, om et forhold skal være sådan, eller om du selv burde have set det komme, da din kæreste har haft en hård barndom. Til det kan jeg svare, at det absolut ikke er din skyld og aldrig bliver det. Det er din kærestes valg at være jaloux, rode i dine personlige ting og være meget omklamrende. Det ændrer sig desværre ikke før din kæreste selv erkender problemet og får hjælp. Har du mon snakket med ham om det, og fortalt hvad det gør ved dig? At det er ved at æde dig op? Har du måske delt dine tanker og bekymringer med dine venner eller familie?
Du lyder som en reflekteret og fornuftig pige, hvis mavefornemmelse siger dig, at dit forhold ikke er som du ønsker dig. Jeg tænker, at du skal bruge tid på at finde ud af, hvad dine behov og ønsker til et parforhold er, så du går ind i dit nye studieår, med alt det nye det indebærer, med glæde.
Jeg håber at du kan bruge mit svar og mine spørgsmål til reflektion, og du er altid velkommen til at skrive ind til vores chat mandag-torsdag 16-19 eller ringe til os i samme tidsrum og få en personlig snak, tlf. nr. er 20670506
Jeg ønsker dig alt det bedste.

Venlig hilsen
Kirstine