Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Dreng
15
16/08/2019
Usikker på kæreste
Hej jeg er bange for at min kæreste/flirt er mig utro på sin efterskole, men har ikke lyst til at spørger ind til det hva skal jeg gøre?
Kære dreng på 15 år. Tak for dit brev. Det er rigtig ærgerligt at du har den mistanke, for den er da ubehagelig.
Jeg tænker at du bliver nødt til at tale om det, ellers kan det ikke afklares eller forsvinde.
Vi er en brevkasse for børn og unge der er udsat for vold, så derfor er vores svar til dig ret kort.
Mange hilsner Herdis