Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

10/07/2022

Jeg har svært ved at sige fra

Er det vold når han rører ved mig selvom jeg siger stop. En dreng jeg ses meget med har tit lyst til sex og det kan være flere gange om dagen. Nogengange siger jeg fra, men han fortsætter bare alligevel. Det er ubehageligt, men jeg har også svært med at sige ordenligt fra.

Svar

Kære du

Tusind tak for dit brev!

Det er rigtig godt du rækker ud og beder om hjælp til at sætte grænser og sige fra, for det kan godt være rigtig svært. Særligt når du ind i mellem forsøger, men han alligevel fortsætter!

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har talt med ham om, hvad det gør ved dig, når han ikke lytter til dine grænser? Måske du kan indlede en snak med ham, hvor du fortæller at det bliver ubehageligt for dig, og at det er rigtig svært for dig at han bliver ved, når du faktisk siger stop. Det er rigtig vigtigt at han respekterer dine grænser og lytter til, at du ikke har lyst!

Hvis du har brug for at sætte flere ord på, eller få flere råd til at sætte grænser og sige fra, så er du velkommen til at kontakte os på chatten, når vi er tilbage fra sommerferie d. 25/7. Du kan fange os mellem 17-20. Vi vil rigtig gerne tale med dig!

De bedste hilsner
Bryd tavsheden