Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

22

Dato

10/07/2022

Er det bare mig der er gal på den?

Jeg havde en tidligere kæreste.. han slog mig. Løj, var utro. Brugte mit angst imod mig og tog andre piger med, fordi jeg jo ikke kan.
Han blev så vred hvis andre drenge skrev til mig. Han slog mig flere gange, forsøgte at kvæle mig, rev mig i håret. Gav mig et dyr han tog fra mig når han var sur på mig. skrevet med 20+ piger bag min ryg. Satte en gps i min bil for at holde øje med mig. Holdte øje med om jeg var hjemme og om der kom fremmede biler. Alle synes bare han er Så sød og charmerende… og jeg er bare helt uforstående..
Er det mig der er galt på den?… Er det bare mig der gjorde det hele forkert…

Svar

Kæreste du.

Tusind tak for dit brev! Jeg er rigtig glad for, at du rækker ud og beder om hjælp.

Du fortæller om et voldeligt forhold med en kæreste, der var fysisk og psykisk voldelig mod dig. Du beskriver, at han kontrollerede og stalkede dig, og at han brugte din angst i mod dig.

Først og fremmest bliver jeg rigtig glad for at høre, at forholdet er afsluttet, for ud fra dine beskrivelser lyder det ekstremt usundt og nedbrydende!

Nu er du kommet ud af det og skal hele, og det er også en rigtig vanskelig og sårbar tid, for du fortæller, at du oplever en tvivl om, hvorvidt det mon egentlig er dig, der er gal på den. Det er det ikke! Det er hans ansvar at behandle dig ordenligt, og det er ikke din skyld, at du er blevet udsat for alt fra fysisk vold til stalking og social kontrol. Men det kan være rigtig svært at se tydeligt, når du har levet med volden inde på livet. Det er helt normalt, og det vil vi gerne hjælpe dig igennem!

I Bryd tavsheden tilbyder vi derfor samtaleforløb, hvor du kan tale med en rådgiver om, hvordan du kommer videre fra det voldelige forhold, og hvordan du kan det kan blive tydeligere for dig, at det du har været udsat for faktisk ikke er din skyld. For det er det ikke, det er hans ansvar!

Du kan ringe og høre mere om samtaleforløbet, når vi er tilbage fra sommerferie d. 1 august. Ring på telefon: 44 45 20 91 mellem 9-15.

De bedste hilsner
Bryd tavsheden