Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

10/07/2022

Drenge slår mig bagi, selvom jeg ikke har givet lov

er det seksuelt overgreb hvis jeg er blevet slået på røven af flere drenge jeg ikke har givet lov?

Svar

Kære du.

Tusind tak for dit brev!

Du spørger, om det er et seksuelt overgreb at blive slået bagi af flere drenge, selvom du ikke har givet dem lov. Din beskrivelse er lidt kort, så jeg har brug for lidt flere informationer om konteksten - men uanset hvad, så lyder det rigtig ubehageligt, og ingen har lov til at slå dig!

Jeg tænker på, om du mon har sagt til de her drenge, at de skal lade være? Hvornår og hvorhenne gør de det? Gør de det i skoletiden, for så vil jeg opfordre dig til at bede om hjælp ved en lærer eller voksen, du er tryg ved.

Her i Bryd tavsheden hjælper vi børn og unge, der er udsat for vold i nære relationer. Selvom det er rigtig ubehageligt og ikke i orden at blive slået bagi, når du ikke har lyst, så vil jeg henvise dig til vores dygtige kollegaer i Headspace eller Girltalk, som er rigtig gode at tale med om grænser og at sige fra!

Du kan finde links til dem herunder:
- https://www.girltalk.dk
- https://headspace.dk

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Med venlig hilsen
Bryd tavsheden