Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

16/07/2022

Min eks befølte mig mens jeg sov

Jeg havde for 4 mdr siden en kæreste. Vi havde et “lang distance forhold”. Så når vi var sammen, så sov vi også sammen. Jeg gik igennem en rigtig svær periode det år, og i starten hjalp han mig. Gav mig ro, og tryghed. En nat vi sov sammen, vågner jeg pludselig ved at han har sin hånd nede i bukserne på mig. Jeg blev så bange, og alt blev revet itu det øjeblik. Jeg turde ikke sige fra, eller gøre noget som helst. Jeg fik vendt, og drejet mig rundt nogle gange, og han tog så endelig sin hånd væk. Jeg turde ikke konfrontere ham, eller sige noget til nogle. Overhovdet! Jeg var sammen med ham i 8 mdr. og de 4 af dem gik det helt galt. Efterfølgende skete den lignende episode flere gange. Og jeg mistet alt til ham. Jeg turde intet sige, eller intet gøre. Under de 8 mdr formodet han også at være utro 2 gange. Og anden gang greb jeg endelig chancen for at slå op med ham. Jeg tog mig sammen og gjorde det. Begge vores familier er rigtig gode venner, så vi ses stadig. Men det er så ubehageligt. Nu står jeg her 4 mdr efter. Kæmper med selvskade, adhd, selvmordstruet, osv osv. ikke kun begrund af ham, men jeg er sikker på at episoden har noget med det at gøre. Men ingen ved noget. Han er 5 mdr ældre end mig. Hvad skal jeg gøre?

Svar

Kære du.

Først og fremmest skal du have tusind tak for dit brev! Hvor er det godt at du rækker ud og deler dine oplevelser, for dem skal du bestemt ikke gå rundt med alene.

Du fortæller, hvordan du af en eks-kæreste er blevet befølt flere gange, mens du lå og sov. Du fortæller også, at du ikke turde sige eller gøre noget, da befølingen stod på.

Du skal vide, at det er en helt normalt at "fryse" i en så ubehagelig og grænseoverskridende situation, og det er faktisk også en måde hvorpå din krop passer på dig. Det kan nemlig være risikofyldt at sige fra ved at råbe op - så jeg kommer til at tænke på, hvad der mon fyldte i dine tanker, da overgrebet fandt sted?

Du fortæller også, at forholdet heldigvis er stoppet for fire måneder siden - men oplevelsen sidder selvfølgelig stadig i dig. Du beskriver, at du udover de her oplevelser kæmper med både selvskade, ADHD og er selvmordstruet. Derfor er det rigtig vigtigt, at du får noget hjælp! Jeg får lyst til at sige til dig, at du skal vide, at intet af det der er sket, er din egen skyld. Det er ikke okay at udsætte andre for uønsket beføling, og det er helt naturligt at du reagerer voldsomt på de oplevelser. Derfor er det også vigtigt, at du får noget hjælp til at bearbejde hændelserne.

Vi vil meget gerne tale mere med dig om dine muligheder for at få hjælp. Du kan kontakte os på chatten, når vi er tilbage fra sommerferie d. 25/7 mellem 17-20.

Du kan også ringe til os efter d. 1/8 på telefon: 44 45 20 91 mellem 9-15 og høre om vores samtaleforløb, som henvender sig til børn og unge, der har oplevet f.eks. seksuel vold i en nær relation.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Med venlig hilsen
Bryd tavsheden